Ugens tekst bliver også læst op i Radio 4 programmet hjælp-jeg er forælder på søndag kl. 9, hvor børnepsykolog John Halse og jeg kommer med gode råd til, hvordan man undgår julestress i børnefamilien:
Jeg har det en smule anstrengt med klippeklisterdage. Ja, jeg ved godt, det lyder underligt og måske endda lidt kontroversielt. Men jeg tror, det skyldes, at jeg har været skolelærer en gang, og inden for skolelærerbranchen findes der groft sagt to typer mennesker. Dem der ejer klippeklisterdagen og dem, der bare skal have den overstået. For mig blev det hurtigt den mest frygtede dag (i skarp konkurrence med motionsdagen). På min Skole havde man nemlig besluttet at invitere bedsteforældre med, og man havde valgt, at det skulle vare hele formiddagen. Det vil sige fra 8 til 11:50. Og alle der har prøvet at være sammen med 24 overgearede julespændte børn ved, at det er dømt til at gå galt. Og når der så oven i købet sidder en flok bedsteforældre parat til at vurdere, om det nu også er ligeså hyggeligt, juleagtigt og roligt som i de gode gamle dage, ja, så begynder koldsveden og de nervøse trækninger at melde sig.
Og jeg havde god grund til at være bekymret. For på klippeklisterdage opstår der hurtigt en hver-mand-klarer-sig-selv-mentalitet. De garvede klippeklisterlærere ved, at dagens succes afhænger af udstyr og materialer, og hvis du ikke har nok af begge dele, er det umuligt at sætte de urolige elever til at lave ”verdens længste guirlande” og de rolige til at fordybe sig. Og hvis du ikke har sakse nok (sakse er en meget knap ressource på klippeklistredage) er du prisgivet. Så er du nødt til at bevæge dig ud på lånemarkedet, men eftersom alle klasser er fyldt med saksehungrende bedsteforældre, er missionen dømt til at mislykkes. Og så sidder man der. Som medlem af fraktionen ”de ustrukturerede og fummelfingrede” og skal lave julepynt med hård pap og udtørrede folkeskole-limstifter. Og det er sgu svært at holde en juletræsskabelon roligt, når der står fire utålmodige unger på spring for at overtage saksen.
Bedsteforældrene bliver utålmodige. De siger ikke noget, er jo fra den høflige generation, men man kan mærke, at det bestemt ikke var denne atmosfære de havde tænkt sig at indfange og formidle på Facebook for at vise alle de andre bedsteforældre, hvor fedt det er at jule nede i skolen med sit barnebarn,
Og æbleskiveseancen bliver en fiasko. For selvfølgelig havde jeg ikke noteret, at vi skulle være ved de store elevers bod klokken 10:25 præcis, og selvfølgelig ender det med lang kø og dræberøjne fra den klippeklisteransvarlige lærer, der bestemt ikke har tænkt sig, at hendes måneder-i-forvejen-gennemplanlagte-klippeklisterdag skal spoleres af noget så tåbeligt som en ung lærer uden respekt for vedhæftede filer med afgørende klippeklisterinformation.
Og bedsteforældrene bryder op alt for tidligt og siger tak for i dag, høfligt, sådan er de jo, og lader det være op til os selv at pynte lokalet. Det virker også overskueligt. På bordet ligger 5 kartonjuletræer, et par snemænd og en halv meter guirlande, der har viklet sig ind i vores eneste jule-dekoratioen, der står som selve symbolet på verdens måske dårligst gennemførte klippeklisterdag.
Og imens kan vi høre hyggen fra de tjekkede læreres klasser. Her vælter de rundt i pebernødder, gran, samvær og sakse, og alle har selvfølgelig mulighed for at lære at flette de komplicerede julehjerter, ligesom der er kopieret et hav af skabeloner, så man har mulighed for at tage noget af julestemningen med sig hjem. Og selvfølgelig skal de have åben dør, når de synger Søren Banjomus demonstrativt højt, så alle kan høre, at der faktisk findes mennesker, der er i stand til at skabe stemning og julehygge på den helt rigtige børnevenlige måde.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments