top of page

#246 Ingen stress


Foto: Unsplash.com

Gider ikke skrive om julestress. Ikke på vilkår. Det er fortærsket, tyndslidt, overgjort og alle har skrevet om det siden salig Dan Turéll og MC Einer satte kursen for efterhånden mange år siden. Man kan heller ikke høre en radioudsendelse eller podcast, uden at emnet bliver taget op. Alle har travlt her op mod jul. Alle kæmper en brav kamp for at nå det hele.  


Men det er ikke kun i julemåneden, at stress har fyldt noget i 2023. Kulturpersonligheder og politikere er faldet på stribe, og der har ikke været en måned eller et kvartal, hvor man ikke har hørt om en person, der er blevet ramt - med Jakob Ellemann som det fremmeste eksempel. Men måske er det sådan noget, der skal til, at en stærk mand bliver stresset og rejser sig igen, for at gøre det nemmere for alle andre at tale om sygdommen. Jeg fornemmer i hvert fald, at det er blevet aftabuiseret og mere okay at tale om stress, selvom typer som Lars Løkke, Kaare Dybvad og Mette Frederiksen forsøger at modvirke tendensen ved at bede alle om at pukle noget mere (men det er jo også efterhånden også blevet en tradition, at regeringen mener det modsatte af befolkningen).


Men ikke et ord om stress i denne tekst. Her er der helle. Her kan du roligt læse videre uden at høre om børnefamilier, der er ved at dejse om af udmattelse og unger, der bliver sindssyge af gaveforventninger og sukker og en højtid på speed og overkommercialisme og forbrugerkultur og en jeg-sidder-foran-skærmen-og-bestiller-en-pakke-som-jeg-får-leveret-til-døren-mens-jeg-brokker-mig-over-at-alle-butikkerne-lukker-befolkning, som er ligeglad med at kloden brænder og som kun tænker på at æde og drikke og forbruge og som så holder en pause i januar og siger, at alting skal blive anderledes, men som så gentager hele mønsteret igen i 24 og 25 og 26, fordi vi tilsyneladende aldrig bliver klogere eller i stand til at ændre adfærd, selvom vi får de samme erkendelser igen og igen og jævnligt føler en stærk trang til forandring...


Py ha, jeg bliver helt stresset af at skrive om samfundet på denne måde, og samtidig går det op for mig, at jeg selv er med til at devaluere sygdommen, når jeg hele tiden bruger ordet stresset, selvom jeg i virkeligheden mener ”frustreret”, ”travl” eller ” får sved på panden”. For man er jo ikke stresset, fordi man får en smule travlt. Og man er heller ikke stresset, fordi man føler en smule frustration. Men er stresset, når man ligger søvnløs om natten, bliver svimmel, får massiv hovedpine, åndedrætsbesvær eller nogle af alle de andre symptomer, der kendetegner sygdommen.  


Så endnu en grund til ikke at skrive en tekst om stress. Det bliver useriøst, overfladisk og ligegyldigt. Så fra nu af vil jeg overlade diagnosesproget og sygdomsbekæmpelsen til relevante fagpersoner og øve mig i at være mere præcis, når jeg skal tale og skrive om at have travlt eller føle sig overbebyrdet op mod jul.      


Tak fordi du læste med.    


Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Коментарі


bottom of page