top of page

#266 Opsang til den perfekte far


Foto: Unsplash.com

Man kan ikke sætte mennesker i bås. Mennesker er forskellige. Unikke. Bla bla bla. Alt det har vi hørt. Men vi ved jo også alle sammen, at der findes mennesker med personlighedstræk, der er så udtalte, at de bliver en slags arketyper, som vi alle sammen kan nikke genkendende til. Sådan er det også med den perfekte far. Han gør aldrig noget forkert.


Jeg mødte typen til et forældremøde for nylig, hvor han rakte fingeren op efter at læreren havde fortalt om, hvordan hun arbejdede med relationer. Og så begyndte talestrømmen ellers. Først en anekdote om, hvordan barnet altid søger ham i tilspidsede situationer. Så et eksempel på, hvordan han altid formår at sige det rigtige og til sidst en beretning om, hvordan han skam også er uhøjtidelig, casual og en slags humoristisk far-ven, som barnet elsker at hænge ud med.


Indimellem anlagde han en teatralsk alvorlig mine, når han eksempelvis forklarede, hvordan han havde dybe og alvorlige samtaler med sin søn om vigtige emner. Hos nogle af mødrene gik det rent ind. Én smilede saligt. En anden tog en indfølende hånd op til munden. En tredje var lige ved at fælde en lille tåre, da hun hørte denne maskuline selvsikre, men også følsomme og inderlige far fortælle om sine meritter i disciplinen ”afbalanceret og perfekt inkarnation af faderfiguren.”


--


Men du skal bare vide, perfekte far, at vi er nogle stykker, der har afsløret dig. Vi ved godt, at det bare er noget, du leger. Ægte gode fædre har ikke brug for at stå og plapre om det. Ægte gode fædre ér det bare. Hvis man har behov for at stå og fortælle om sine styrker som far, er det, fordi man søger anerkendelse eller måske ligefrem aflad. Ja, måske er du lige netop en af de fædre, der arbejder for meget og ikke har en tæt relation til dit barn, eller også er du sådan en, måske mellemledertype, der ikke kan være i en forsamling med andre mennesker uden at tage ordet, fordi det er her, du får dit drug, hvor du føler, at du lever.


Men du er patetisk. Og du er afsløret. I hvert fald af nogle af os fædre, der stod og kiggede væk og ikke værdigede dig et blik, fordi vi ville vise dig, at vi ikke køber dit stunt. Vi ved godt, du er villig til at sige næsten hvad som helst, så længe det udløser bifald, positive tankestrømme eller får en enlig mor til at fælde en lille tåre.


Men den går ikke i det lange løb. Din kone vil kalde dit bluff, din søn vil tage afstand fra din forløjede væremåde og blakkede personlighed. Og en dag vil du blive forladt af din hustru, selvom du sikkert vil prøve at bilde alle ind, at det var dig selv, der gik. Men vi kender din type. I bliver altid afsløret til sidst. I ender med depression, skilsmisse, fyringer, nedtur og piller, og nogle af jer bliver en af de skøre gamle mænd fra Gift ved første blik, der ikke kan forstå, at ingen kvinder kan holde ud at være med dem. Andre bliver fordrukne og går i hundene.


Sådan er det. Jeg ved, du er en af dem. Jeg kan simpelthen høre det på måden, du står og taler på forældremødet. Men du er afsløret, og det er et spørgsmål om tid…


Hold kæft hvor er jeg glad for, at jeg selv er en afslappet far i hundrede procent balance. 


Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 12 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page