#318 Mig og Bjarne Corydon

Hvis der er nogen, der har pisset mig af, da jeg var yngre, er det Bjarne Corydon. Jeg glemmer aldrig hans attitude og fremtoning, da han som finansminister under Thorning insisterede på at betragte velfærdsstaten som et excel-ark og mennesker som produktionsenheder, hvis handlinger og skattebetalinger kunne fremskrives i årtier. Uden noget som helst blik på nuancer, afledte effekter og uforudsigelighed i verden.   

Og hvordan han foragtede anderledes tænkende væsner, dem ude på fløjene, som han fnysende udtrykte det, der ikke havde forstået, at alting har en pris og at livet går ud på at betale sine regninger. Som selvudnævnt profet lancerede han ”nødvendighedens politik”, mens han solgte ud af infrastrukturen og lod alle forstå, at han var selve inkarnationen af ansvarlighed og rationel tænkning.

Nå ja, og han skulle da også lige smadre folkeskolen. Lærerne skulle ”normaliseres”, ydmyges og lockoutes. For enhver måtte forstå, at den bedste skole udvikles af typer som Corydon og Antorini kilometer væk fra lærere, pædagoger og elever. 

Så det var med skepsis og tilbageholdenhed, at jeg satte mig for at lytte til Lykkeberg og Corydon podcasten, som jeg havde fået anbefalet. Mit håb var at Lykkeberg kunne tryne Corydon, selvom jeg godt ved, at ufejlbarlige typer som ham aldrig lader sig tryne men blot lukker ørerne og gentager egne gammelkendte pointer. Men måske kunne jeg så i det mindste hapse et argument eller to fra Lykkeberg, som jeg ville kunne bruge næste gang jeg selv mødte en Corydon-agtig elefant et sted ude i samfundet.

Men så skete der noget besynderligt. Og jeg kunne høre det allerede fra Starten. Corydon var ikke, som han plejede. Nej, han var snarere blevet en Bjarne. En helt almindelig Bjarne som rent faktisk lyttede til, hvad Lykkeberg sagde. Og Lykkeberg var heller ikke længere en Lykkeberg, men en Rune. Så det var Rune og en Bjarne, der sad og snakkede. Og lyttede. Og gav hinanden taletid. Og prøvede at forstå, hvad den anden mente. I dybden. Og det undrede mig, for Rune er fra ”fløjene”, men alligevel ville Bjarne lytte til ham, så måske var Bjarne blevet rundere, eller også var Rune en undtagelse, der fik lov at trænge ind under elefanthuden.

Men Gud hvor var det rart. For man oplever det jo aldrig. Man oplever jo aldrig uenige politikere og meningsdannere, der taler sammen, respektfuldt, i håb om at blive klogere. Altid er det den samme fantasiløse boksekamp med ord, hvor man samler tilhængerne og ophidser modstanderene, og hvor de fleste af os slukker fjernsynet hurtigt, fordi vi ved, at vi ikke får noget ud af at se det.

Men Lykkeberg og Corydon er Habermas og herredømmefri samtale i praksis (altså en ægte stræben efter at blive klogere ved at lytte til argumenter). Og jeg er vild med det. Men nu stopper podcasten desværre. Fordi Bjarne har fået job ved DR og skal lede vores alle sammens store public service station. Tidligere ville jeg have gruet ved tanken om netop ham ved roret, men efter han er blevet en Bjarne, er jeg mere tryg.

---

Men hvad skal jeg gøre nu, hvor podcasten slutter, udover at finde noget andet at lytte til? Jo, måske skal jeg prøve at føre idealerne om gode samtaler videre. Måske endda til mine unger. Ved så bare ikke lige, hvordan man gør. Måske starter man selv med at lade være med at kalde andre mennesker for tykhudede elefanter og prøver at forstå, hvorfor nogle typer pisser en så meget af, at man nærmest har lyst til at slå dem.

Og måske kan man træne ungerne i at ”forstå de andres perspektiv”. Forklare dem, at der er grunde til at folk tænker og handler, som de gør. At mennesker ikke er ikke gode eller onde, men bare oplever verden forskelligt.

Måske kan man ligefrem træne dem i samtaleteknik ved aftenbordet og insistere på at de skal argumentere for deres synspunkter og give dem nogle redskaber til, hvordan man stiller nysgerrige spørgsmål. Men det vigtigste er garanteret, at man selv er et godt forbillede. Som lytter til andre, prøver at forstå deres verdensbillede- særligt dem der mener noget helt andet end man selv gør.

Ligesom Bjarne og Rune gør, eller gjorde, i deres fremragende podcast.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her