Regelrytteren er en mand på 42, der altid kører med cykelhjelm, gul vest og reflekser om buksebenene. Han rækker armen ud til siden, når han skal dreje og løfter venstre hånd, når han skal bremse. Mange mennesker tror, at det er ligegyldigt, om man løfter højre eller venstre hånd, men regelrytteren ved, at det er venstre hånd, der er den rigtige. Og som han siger: ”Hvorfor vælge noget forkert, når man kan vælge noget rigtigt.”
Regelrytteren er også god til at komme til tiden. Faktisk exceptionelt god. Måske skyldes det hans digitale armbåndsur, som er indstillet efter moderuret nede i Schweiz. Måske skyldes det, at han lærte i spejderkorpset, at der ikke er noget værre end folk, der altid kommer fem minutter for sent. Under alle omstændigheder sker det ofte, at han er den første, der dukker op, når der er møde i det lokale forældreudvalg i børnenes børnehave. Så sidder han der med børnehavelederen og spiser brød og gulerodsstænger og siger ting som: ”Vi må da ikke håbe, at de andre forældre har glemt, det var i aften” og ”det er da alligevel fascinerende, hvis ingen af dem når frem til klokken 19, ha ha.”
Og når mødet først går i gang, er han aktiv og engageret og deltagende. For regelrytteren elsker at tage affære og finde på nye tiltag. For eksempel havde han bemærket, at mange børn fik både flødeboller og chokoladekage, når de havde fødselsdag – selvom flere af dem var ved at blive overvægtige. Derfor besluttede han at holde en tale for forældrerådet, hvor han henviste til forskning og undersøgelser på området, der entydigt viste, at det er usundt for børn at indtage sukker i store mængder: ”Ja, der er faktisk noget, der tyder på, at der er børn i Danmark, der udvikler diabetes, fordi de får for meget sukker”. Efterfølgende foreslog han en afstemning om totalt sukkerforbud, og forældreudvalget besluttede (næsten enstemmigt), at der ikke mere måtte spises sukker i institutionen. Siden den dag, 16 oktober 2017, har man ikke set skyggen af saftevand eller bamseboller i Børnehuset. For som regelrytteren altid siger: ”Hvorfor give børn noget usundt, når man kan give dem noget sundt.”
Og han har fikset meget mere end det. Tidligere drønede børnene rundt på mooncars og løbecykler på de asfalterede områder, selvom flere af dem tit var ved at falde og komme alvorligt til skade. Men så fik han indført en regel om, at man kun må køre i det lille hjørne med grus, og kun hvis man er iført forhandlergodkendt cykelhjelm. Siden den dag er den farlige trafik aftaget betragteligt, og man kan faktisk opleve lange fredelige perioder, hvor der ikke er noget trafik overhovedet.
Han har også fået sat en stopper for, at børnene kunne have deres egen morgenmad med i stedet for at spise institutionens. Det gav et værre påstyr ved garderoben, når nogen havde mad med og ville dele, mens andre ville have det hele for sig selv. Og hvad skulle man sige til sine egne børn, når de spurgte, om de måtte få mad med derhen? Øh, ja, det ved jeg faktisk ikke. Det er lidt uklart, om det overhovedet er lovligt.” Og det går selvfølgelig ikke i en ellers veldrevet børnehave. Og da slet ikke når man samtidig skal håndhæve et sukkerforbud. Derfor blev det nødvendigt at vedtage en regel, og som regelrytteren altid siger: ”Det er meget nemmere, når der bare er en regel, for så ved alle, hvad de har at forholde sig til.”
Hans næste projekter handler om hygiejne, og han har en masse ideer til de kommende møder. For eksempel har han set, at særligt en af pædagogerne ”glemmer” at skylle plastikglassene af, så der kan være op til tre børn, der drikker vand af det samme glas, når de er ude på legepladsen. Og det går jo ikke. Han har også forstået, at det kniber gevaldigt med håndhygiejnen, og han vil derfor foreslå, at alle forældre hver morgen sørger for at vaske hænder med deres børn i institutionens håndvask. Og han skal gerne selv stille sig til rådighed de første morgener for at guide de forældre, der endnu ikke har opdaget, hvor vaskefaciliteterne gemmer sig. Ja, han er faktisk allerede gået i gang med at påpege, når pædagogerne ”glemmer” at spritte hænder, inden de skal uddele frugt til børnene. Så han vil helt sikkert være den rette mand til opgaven.
Ja, han er faktisk rigtig sød til at hjælpe og anvise, og nogle gange undrer det ham, at der ikke er flere, der sætter åbenlyst pris på det. Men det skal nok komme, tænker han, hvis bare han bliver ved med at gå til opgaven med samme entusiasme. Og når børnene bliver ældre, bliver det endnu bedre. For så er der endnu flere ting, man kan lave regler om. Så er der både I-pads, og alkohol og cigaretter, og han skal nok holde sig opdateret, så han ved præcist, hvad han skal sige, når de sløve og de dovne kommer med alle deres hjemmestrikkede argumenter.
Og hvis han gør sit arbejde ordentligt, kan det muligvis munde ud i, at hans kommune bliver kendt som ”kommunen med de allerbedste regler og forbud overhovedet.”
Og det er regelrytterens største drøm i den hele vide verden.
Tak fordi du læste med
Jeg bliver simpelthen nødt til lige at prale lidt også. For det første er der en læser, der har skrevet et indlæg i Jagtstuen, hvor han kommer med interessante perspektiver på ”opdragelse i klimakrisen”, så ham konverserer jeg lidt med, og det kan du læse mere om her. For det andet har Politiken i løbet af ugen bragt mit indlæg nr. 29, hvor jeg er kritisk omkring fædreture i folkeskolen, så det har skabt en del opmærksomhed og virak. Ja, I kan nok tro, det er en glad og stolt børneopdragelsesblogejer, der ønsker jer god weekend.
Opmerkingen