#332 Børnefamilien i Gdansk og Poznan

-Hvor er det irriterende, at folk hele tiden går ind foran, sagde den ældste, da vi traskede igennem det turistfyldte hovedstrøg i Gdansk.   

Og han havde ret. Jeg havde også studset over det. Turisterne her var ikke høflige og afventende, men anmassende og fremadstormende. Og der var mange af dem.

Gdansk virkede lidt som Polens svar på Skagen, et sted hvor velhavende polakker, og en masse skandinaver, strømmer til for at nyde strandene, barerne og restauranterne.  

Og den slags byer er bare federe uden for højsæsonen. Min kæreste og jeg var her for 15 år siden, om vinteren, hvor vi nærmest havde byen for os selv. Det var rart. For det er virkelig en flot by. En rigtig nej-hvor-nydeligt-med-alle-de-gamle-bygninger-og-flotte-spir-by. Pæn og ordentlig og nemt at finde rundt i.

Nå, men da vi havde vænnet og til byen og lært at søge væk fra de mest Nyhavnsagtige kvarterer, kastede vi os over nogle af attraktionerne:

2. verdenskrigsmuseet

Muzeum II Wojny Światowej er intet mindre end verdens største museum om 2. verdenskrig (det bryster de sig i hvert fald med), og derfor blev vi også placeret i verdens længste kø, da vi ankom til museet en hverdag i højsæsonen kl. 15 (selvom vi havde købt billetter online). Så hvis du og familien overvejer at tage ud på dette museum, så tænk over tidspunktet, for vi endte med at stå i kø i lidt over en time. Jeg tror, at det er bedst, lige når de åbner eller efter klokken 16.

Men selvom vi måtte stå i kø lang tid, var det ventetiden værd. Dette museum leverer gennemtænkt og grundig formidling af hele krigen, med en god og overskuelig audioguide, og de lukker ikke flere ind, end at det er til at holde ud at være der. Der er en enkelt afdeling, der hedder Terror, som handler om koncentrations- og arbejdslejre, hvor der er en del uhyggelige billeder, og hvor stemningen kan vær trykket, og her skal man overveje, om små børn skal med ind. Vi valgte at tage den 12 årige med, men lade den 8 årige blive ud, og det var nok meget passende. Men det er generelt ikke et voldsomt museum, og man kan sagtens have ungerne med, selvom det ikke er lagt an på børn (på nær en lille fin børne-sektion lige i starten)

Stranden

Dagen efter tog vi på stranden, fordi sommerferie ikke kun skal handle om krig, og vi valgte den strand, der hedder Jelitkowo strand, som man kan tage sporvognen til fra bymidten, og det var strålende. Masser af sand, vand og forplejning. Og ikke mindst en afslappet atmosfære lagt an på polsk indenrigsturisme. Vi kan særligt anbefale deres softicelignende is, der er usædvanligt kolde i forhold til dem i Danmark.

Museet om den polske opstand

Med en tilpas dosis vold, tvang og belønninger, lykkedes det at trække ungerne ind på endnu et museum. Denne gang Europejskie Centrum Solidarności, som handler om etableringen af den polske fagforening Solidaritet, som var med til at fremme opstanden i Polen og slå sprækker i Sovjet-imperiet. En svær historie at formidle børnevenligt og Lech Walesa er ikke en karismatisk figur a la Che Guevara eller Churchill, så det var heldigt, at der var et kranhus og en jeep, som ungerne kunne kravle ind i, mens de voksne læste om den polske fagbevægelse. På nederste etage er der et legerum, som man kan søge ned i efter udstillingen, men det kræver særskilte billetter, og vores børn var ikke ved at dø af grin derinde- så anbefalingen herfra vil være, at lade ungerne slippe for dette museum, der klart mest appellerer til historienørder. 

Samlet set er Gdansk et fint og overskueligt sted at tage hen som børnefamilie, og der er masser af underholdning til alle. Men det er også i høj grad en turistby. Så hvis du ligesom os søger en smule autenticitet, indsigt i det almindelige polske liv eller bare forretninger, der sælger andet end rav, t-shirts og kopper, så er det bedre at finde en anden destination.

Poznan

Som for eksempel Poznan. Hvis du ligesom os vælger at rejse med offentlig transport, så husk at bestille togbilletter i god tid mellem Gdansk og Poznan, for der kan sagtens blive udsolgt. Det skete for os.

Så var vi nødt til at tage en Flixbus med to timers ekstra rejsetid. Og alle der har prøvet at rejse i bus med børn, ved hvor hårdt det er, og hvis man har lyst til at læse om en tur i en natbus, hvor alt gik galt, så kan jeg anbefale denne gamle sag

Men Poznan er bestemt værd at rejse efter. En overskudsagtig universitetsby og efter sigende Polens finanscentrum. Plastret til med velholdte og rettidige sporvogne. Og hyggelige barer og spisesteder. Hvor alt ligner hinanden i Gdansk, har alt sit eget unikke udtryk i Poznan- og kun et ganske lille turistcentrum, som kan overstås på ti minutter.

Vandland

Og så er det obligatorisk at tage i deres vandland Termy Maltańskie, som er en attraktion, der i udpræget grad henvender sig til polakkerne. Alt står på polsk, og restauranten serverer kun polsk mad. Men det er sjovt, og det henvender sig til alle aldersgrupper. Vi brugte seks stive timer derinde, så vi til sidst udviklede svømmehud mellem tæerne. Men det er så tilpas stort og med så mange forskellige vandaktiviteter, at ungerne tilsyneladende aldrig bliver mætte. Og man kan komme der i al slags vejr, fordi det meste foregår indendørs.

Men ellers skal I bare daske rundt i byen og spise deres mad og nyde deres hyggelige spisesteder, cafeer og barer . Der er ikke super mange attraktioner i Poznan, men det er måske netop en del af attraktionen - det betyder nemlig, at man får mulighed for at opleve en lille autentisk del af Polen.  

Tak fordi du læste med

 Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her