#374 Alting og Emma Holten

Sidste fredag var jeg på vej over mod supermarkedet, da jeg mødte Cykellars, der ligesom jeg bor i bydelen Musicon. Han spurgte mig, hvad jeg syntes om foredraget med Emma Holten forleden:

-Sjovt du spørger, jeg gik netop og tænkte over, at jeg synes, det var godt, svarede jeg.

Han sagde, at han havde tænkt sig at skrive et indlæg om det, og det var endnu mere sjovt, for jeg havde også netop tænkt over, hvordan sådan et indlæg kunne skrues sammen. Og så grinede vi lidt af, at vi var synkroniserede og i øvrigt på vej mod det samme supermarked fredag eftermiddag.

Jeg spurgte ham, hvad han fandt mest interessant ved foredraget, og han sagde, at det havde fået ham til at tænke over en samtale, han og jeg havde haft for et par år siden, hvor vi talte om leg og læring i daginstitutionerne. Der havde dengang været en offentlig debat mellem min gamle mentor fra universitetet, Stig Brostrøm, og en norsk psykolog som advarede mod for meget læring for tidligt. Og det havde vi åbenbart talt om.

Cykellars havde undret sig over, at der var kommet læreplaner ind i daginstitutionerne, men efter foredraget med Emma Holten, var det blevet tydeligere for ham, hvordan et læringsparadigme på den måde kunne vinde indpas, selvom stort set alle fagpersoner advarede og sagde, at det var en dårlig ide.

Emma Holten argumenterede nemlig for, at økonomisk videnskab i de sidste mange år havde trumfet alle andre videnskaber, og derfor var det altid de økonomiske rationaler, der fik det sidste ord. Så hvis økonomerne mente, at mere læring i institutionerne kunne føre til mere økonomisk vækst, skulle der gennemføres lovgivning om det, også selvom sociologisk og pædagogisk forskning måtte mene noget andet. Og det mest paradoksale var, ifølge Emma Holten, at det tit ender med at blive dyrere, når man lovgiver på denne måde, fordi konsekvenserne ved eksempelvis mindre fri leg i institutionerne fører til mere mistrivsel og andre problemer, som først identificeres længere nede ad vejen.

Cykel-lars og jeg var enige om det meste, og den sidste del af samtalen gennemførte vi inde i supermarkedet blandt et væld af mennesker med kurve og poser fyldt med fredagsslik, sodavand og frosne pizzaer.

Bagefter, da jeg traskede hjemad, tænkte jeg over, at det måske er sådan her forandringer i virkeligheden finder sted. En forsker undersøger noget, som nogle almindelige mennesker kommer til at tale om, og et par år senere tager disse almindelige mennesker til foredrag på en højskole, fordi vi er så heldige, at vi i Danmark har institutioner, der interesserer sig for viden og folkeoplysning og den slags. Og i mellemtiden har der fundet et væld af andre samtaler sted mellem mennesker, og langsomt har folkestemningen rykket sig, så samfundet er blevet klar til, at en person som Emma Holten kan levere en kapitalismekritik som vinder genklang i brede kredse, hos både unge og gamle.

Og så forandrer samtalerne sig endnu mere, og nu er det efterhånden mainstream og helt legitimt at være modstander af uhæmmet vækst og sige sætninger som ”hvor er det dog sindssygt, at samfundet på ingen måde værdsætter omsorgsarbejde” og ”hvor er det dog skørt, at man skal arbejde så meget, mens ungerne er helt små”. Og så er det det, vi står og taler om i supermarkedet. 

Samtidig render vores politikere rundt og siger ”Vi skal gøre Danmark rigere” og det skal handle om noget og ikke nogen”, og man får indimellem oplevelsen af, at de er fuldstændig afkoblet fra os andre, når de render rundt og spiller deres teater og placerer deres præcise og indøvede replikker, så de kan formidles til perfektion til kameraet.

Måske ville det være bedre for dem at tage til foredrag med sådan nogle typer som Emma Holten, som tør udfordre vanetænkningen og bringe nogle nuancer ind i debatten. Men det kræver selvfølgelig, at man har lyst til at høre nuancerne og har lyst til at tænke samfundet som andet og mere end et teater og et excell-ark, hvor pengene skal passe krone for krone.

Men nu ser det jo ud til, at vi får en ny regering. Måske er de anderledes end de forrige. Måske har de rent faktisk lyst til at lytte og finde ud af, hvad der rører sig i den pædagogiske og sociologiske verden.

Man har da lov at håbe.

Tak fordi du læste med.  

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 9 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her