top of page

#336 Det er da okay at lyve for småbørnsforældre


Der sker mærkelige ting for mig for tiden. I sidste uge fik jeg mulighed for at kravle ind i Mattias Tesfayes hjerne, og i denne uge er der blevet lagt en hemmelig lydfil i min postkasse, der indeholder en fortrolig samtale mellem Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes spindoktor.

Nedenstående er et uddrag fra den mest interessante del af samtalen:


Spindoktor (S): Du bløder vælgere Pernille, det er helt sindssygt. Hvis det bliver ved sådan her, så ender vi under 10 procent. Så taber vi sgu København.


Pernille: Det må fandeme ikke ske, Mette bliver skidesur, hvis vi mister hovedstaden. Hun sagde det var en bunden opgave at vinde, og du ved, hvad der sker med folk, det bliver uvenner med Mette.


S: Det tør jeg slet ikke tænke på. Du bliver nødt til at love vælgerne noget vildt. Især småbørnsforældrene, det er sgu dem, der kommer til at afgøre det.


Pernille: Men jeg har jo allerede lovet dem, at pædagogerne skulle komme cyklende i ladcykler om morgenen og hente ungerne, og det tog de jo ikke særlig godt imod. De sagde noget om, at de hellere ville have ”varme hænder” og bedre normeringer. Kan vi ikke bare love dem det?


S: Det er for fluffy, det siger de alle sammen, vi bliver nødt til at braine lidt på den her, jeg henter lige nogle post-its.


(5 minutter senere)


S: Jeg har det! Vi lover dem gratis vuggestuer og børnehaver.


Pernille: Det kan vi da ikke. Det er der ingen kommuner, der praktiserer. Det har vi da slet ikke råd til.


S: Det er sgu da lige meget, det er jo drømmen, Pernille. Alle småbørnsforældre kan forestille sig, hvordan det vil være at have 4000 kroner mere til forbrug om måneden. Tænk på alle de lækre rejser og ture i Tivoli, de kan købe. Ville du ikke synes, det var lækkert, da du selv havde små børn?


Pernille: Jo jo, men vi kan sgu da ikke love dem noget, der aldrig bliver til virkelighed.


S: Ha ha ha ha. Kommer du ikke fra Enhedslisten?, I har da lovet alt muligt, ligesom os. Ritt lovede jo også alle de der boliger, selvom vi vidste, det var umuligt. 5000 boliger til 5000 kroner. Hvor urealistisk er det ikke lige?


Pernille: Jeg ved sgu ikke, om jeg har moral til at lyve småbørnsforældrene lige op i ansigtet.


S: Ha ha ha ha ha Du er fandeme sjov I dag, Pernille. Vil du have magten, eller vil du ikke have magten? Vælgerne vil have drømme og konkrete løfter, og de går da ikke lige og tænker over, om det er realistisk. Det vigtigste er, at du bliver valgkampens ubestridte midtpunkt. Og det var vel også derfor du blev socialdemokrat in the first Place.


Pernille: Ja, du har ret. Magten kommer før alt andet, og så pyt med at man skal lyve vælgerne op i ansigtet. Det er jo mit liv, det handler om, og det kunne eddermame være fedt, hvis der pludselig stod overborgmester på visitkortet.

 

Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her


ree

 
 
 

Kommentarer


bottom of page