#346 Ræk mig lige ketchupflasken

Jeg er ketchupfan. Ja, nu siger jeg det, som det er. Og hvis du også er ketchupfan, synes jeg, du skal sige det højt i stedet for at sidde og putte med det. For det er ikke usædvanligt. Det er ikke unaturligt, og der er mange af os. Der er bare alt for mange, der ikke tør sige det, fordi vi skammer os og kun finder ketchupflasken frem, når gardinerne er trukket for.  

Ketchup passer ikke til det moderne menneskes livsførelse. Det ikke sundt. Snarere usundt. Stopfyldt med sukker og tilsætningsstoffer. Så hvis du vil være en del af det sundhedsorienterede Danmark, har du bare at skjule dine ketchuptilbøjeligheder.

Ketchup harmonerer heller ikke med økologisk fællesspisning. Jeg har set chilisovs, hjemmerørt mayo og endda økologisk remoulade, når der er fiskefrikadeller. Men aldrig ketchup. Måske var der en enkelt flaske, da vi skulle have grillpølser i sommer, hvor vi alligevel syndede, men ikke en gang, når der er burger, dukker det op.  Ikke en gang dér er det legitimt med en flaske ketchup.   

ketchup er bare dårlig smag. Et tegn på manglende ressourcer. Forestil dig et frokostbord med et væld af billige remoulade-, mayonnaise- og ketchuptuber og tænk så over, hvem der bor der. Man kan enten komme fra et hjem med klaver og bogreoler. Eller man kan komme fra et hjem med ketchup.    

”Du ødelægger maden. Kan du ikke lide det? Ej, hælder du også ketchup på det?” Der er ikke grænser for mængden af hånlige kommentarer, når man er ketchupbruger. Alle høflighedskoder annulleres, når man ser en stakkel hælde ketchup på en ret, som flertallet har defineret som ikke-ketchup-berettiget.

Jeg bor i øvrigt sammen med to ketchuphadere og kun en enkelt, der anerkender sovsens (er det en sovs?) eksistensberettigelse. Men kun som tilbehør til pølser og spaghetti. Hvor sjovt tror I egentlig, det er? Så sidder man der og skal have chili con Carne og drømmer om en smule smagsforstærkning (jo, ketchup er en smagsforstærker!) og man ved bare, at hvis man henter ketchupflasken, vil det blive mødt med hovedrysten og hånlige kommentarer. Og det er jo faktisk ikke en kritik. Retten kunne bare blive tyve procent bedre, hvis det lige fik et lille splask af det røde.

Hvorfor har I egentlig så travlt med vores ketchup? Hvorfor blander I jer overhovedet? Jeg blander mig da heller ikke i jeres mad. Handler det om misundelse? Ja, er folk måske misundelige på, at sådan en lille fyr kan være så dominerende og kraftfuld. Og alene ved sin tilstedeværelse få børn til at spise forkullede frosne pizzaer og underlige grønsager, som de ellers ikke ville røre med en ildtang. Ja, er der måske tale om et jantelovsfænomen, hvor madørernes selvforståelse bliver underkuet, fordi ketchuppen frembringer en kulinarisk nydelse hos børn, som de selv kun kan drømme om.

Nå, jeg kan mærke, at jeg har talt mig varm nu. Og startet debatten. Og så er det jo op til dig at vurdere, om du er en stolt ketchupkriger, en undertrykt ketchupfornægter, eller om du tilslutter dig flertallet af ketchupskeptikere, men så måske vil overveje at være det på en ny måde, hvor du respekterer alle os med de tomatkoncentrerede laster.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her