#351 Giv far en bog

Jeg læste for nylig, at kvinder læser mere end mænd, og mødre læser mere end fædre. Især skønlitteratur. Når mænd læser bøger, er det typisk fag- eller arbejdsrelateret, mens kvinder er meget bedre til at sætte sig med en bog for fornøjelsens skyld. Og det duer jo ikke. Vi bliver nødt til at få noget ligestilling på det her område, og derfor må vi sørge for at give fædrene noget skønlitteratur i julegave.

Men hvilke bøger skal vi så give dem? For vi er jo faktisk en temmelig broget flok. Ja, vi kan jo prøve med nogle romaner, der behandler far-temaet, så vi som minimum ved, at det har en form for relevans. Og den slags romaner er der jo faktisk udkommet en hel del af. Jeg vil i dette indlæg komme med min top fem over sindssygt gode skønlitterære romaner, der på den ene eller anden måde tager livtag med farrollen.

Jeg tæller naturligvis nedad for at skabe ekstremt meget suspense.

5 Satans mænd af Andrew Walden. Ikke en klassiske faderskabsroman, men en roman, der handler om, hvordan det er at vokse op uden en fast farskikkelse, men til gengæld have en masse midlertidige fædre, som kommer den ene dag og forsvinder den næste. Giv den til en far, der har brug for en relativ letlæst roman, som samtidig en virkelig god. Og sjov.   

4 Ud og stjæle heste af Per Petterson. En ny-klassiker om, hvordan man kan kæmpe et helt liv for ikke at blive som sin far og så alligevel ende som ham. Særligt stærke er nogle samtalerne mellem faren og sønnen, hvor sønnen brændende ønsker sig en masse svar, som faren ikke er i nærheden af at give. Og jeg ved ikke, hvad det er med den roman. For på en måde er den ret kedelig, men på den anden side har den også sat virkelig mange tanker i gang hos mig om netop farrollen, og nogle af scenerne står stadig knivskarpt, selvom det er en del år siden, jeg læste den.

3 Ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer. Det er bare en af mine all-time favorite romaner, og den skal også på far-pensum-listen, fordi den handler om, hvor meget en far kan betyde- også når han ikke længere er der. Farfiguren er vigtigt i denne roman, fordi hovedpersonen konstant spejler sig i ham og spiller bold op af ham, selvom han er død. Men først og fremmest er det bare en vigtig bog at få læst. Den er så fin, rørende, sjov og fantastisk- og så er i øvrigt den roman, jeg oftest selv har givet i gave til fædre (og andre mennesker).  

2 Begyndelser af Carl Frode Tiller. Det her var den første Tiller-roman jeg læste, og den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. I forhold til faderskab, så tegner den et kritisk portræt af den selvrefleksive moderne bløde far, som er stærk på ord, men svag på handling. Og så er det bare en brutal og kynisk roman, som også leger med tid på en måde, jeg aldrig før har oplevet. Fartemaet står centralt, men det er også bare en hamrende god roman, og for mig blev det en af de oplevelser, der førte til, at jeg oksede ned på biblioteket og lånte en masse af hans bøger.  

1 Min kamp af Karl Ove Knausgård. Ingen over, ingen ved siden af. Trofaste læsere af denne side vil vide, at jeg ikke forspilder en chance for at nævne mesteren af navlepillende vedkommende samtidslitteratur, og jeg har aldrig før læst en roman, hvor jeg på samme måde har tænkt: ”Hvad fuck, har manden været inde i min hjerne? Han tænker jo præcis de samme tanker som mig?” Og så er der bare nogle fantastiske scener, der beskriver, hvordan man som far kan være nærværende og fraværende på samme tid, og hvordan man kan opleve et ekstremt ubehag til både børnefødselsdage og fødselsforberedelse. Du skal særligt gå efter bind 2, hvis det er livet som småbørnsfar, du vil læse om. Men jeg kan ikke anbefale ham mange gange nok. Læs min kamp, og dit liv som far vil aldrig mere være det samme.

Tak fordi du læste med og god tur til boghandleren.  

 Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her