#393 Panik i romaskinen

Dette indlæg handler om hvad der kan ske, når man træner i en romaskine og ens niårige søn træner på en romaskine ved siden af:

Hvor er det i grunden sødt, at han også vil bakke op om min nye træning i romaskine. Ja, så sidder han der og kan knap nok holde skoen i pedalen, fordi hans fod er så lille. Og hans teknik er jo helt ubehjælpelig. Selvom jeg lige har vist ham, hvordan man gør. Lange seje træk, strække benene ud, rank i ryggen og gennemførte bevægelser. Ja, han gør det helt forkert, men der er jo også grænser for, hvor meget man skal korrigere. Og han skulle jo nødig miste motivationen.

Så har jeg snart roet min første kilometer, og han hænger egentlig meget godt på. Men han har jo heller ikke begreb om, hvor lang tid 25 minutter er. Mon ikke han lige om lidt løber tør for kræfter.

--

Pust pust, jeg synes da godt, jeg begynder at kunne mærke det i armene.

-Far, er jeg ikke foran dig?

-Øh, lad mig lige kigge. 1500 meter. Jo, du er sgu hundrede meter foran. Flot.

---

Hvad satan. Han er foran. Det går jo ikke! Bliver nødt til at sætte farten op. Prust, støn. Sådan. 2000 meter. What the fuck? Han har øget forspringet. Det kan sgu da ikke passe. Han sidder og hiver lystigt i snoren, og det går hurtigt, men det er jo slet ikke sådan, man skal gøre. Hvorfor bliver han ikke træt? Er det fordi, han spiller fodbold konstant?

2500 meter. Nu har jeg ham. Jeg rykker nu.

3000 ha ha. Nu er jeg mere end hundrede meter foran. Han er træt nu. Han er gået totalt ned i kadence. Ha ha ha ha. 

4000 meter. Nu er tiden gået. Jeg fik ham. Tiden er gået. Lad os gøre det endelige regnskab op.

Triumf. Fedt. Lad mig se. Jeg slog ham med trehundrede meter på 25 minutter.

Hm...det vil sådan set sige, at jeg kun med nød og næppe kan ro fra et menneske, som er ni år gammel. Fuck. Jamen det er jo en katastrofe. Hvis jeg en dag kæntrer med et skib og skal ro i en redningsbåd, vil jeg jo blive overhalet af alle, der er ældre end ti år. Ligesom jeg velsagtens kan se frem til den ene ydmygelse efter den anden, når drengene om et par år vil ro om kap i Tivoli eller Djurs sommerland. Måske er jeg en af de absolut slappeste fædre i Nordeuropa. Måske endda i hele verden. Måske er det nu, jeg bliver straffet for ikke at have trænet overkrop i 45 år.

Hvorfor fanden skulle jeg også slæbe ham med? Hvorfor skulle det her lige ske for mig.

Jeg kan aldrig fortælle nogen om det her.

Det må og skal forblive en hemmelighed.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 9 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her