#373 Det flyvende tæppe går klokken otte

Jeg bliver simpelthen nødt til at skrive et indlæg om Stig Møller, som døde i denne uge. Ingen vej udenom. Den mand har betydet meget for mig musikalsk, men egentlig også menneskeligt, hvilket er sjovt, når han er så langt fra et traditionelt forbillede, som man nærmest kan komme.

Men han var bare noget særligt. Jeg stødte ind i musikken, da jeg gik på efterskole, og der var en flok langhårede musiktyper, der dyrkede Eik Skaløe universet og nørdede Steppeulvetekster, og jeg kunne tydeligt mærke, at der var noget mystisk og dragende over det. Lyden. Stemningen. Selvom jeg ikke fattede en brik af teksterne. Det gjorde Stig Møller i øvrigt heller ikke, har han på et tidspunkt udtalt, hvilket er sjovt, når han nu rejste land og rige rundt og sang dem i mere end fyrre år.

Jeg mødte ham også flere gange personligt. I forbindelse med Skanderborg festival (som det hed en gang og stadig bør hedde!), hvor han hver morgen sad med sin guitar og spillede gratis koncert for alle dem, der havde lyst til at lytte og synge med. Hver morgen de samme sange, og hver morgen den samme fantastiske stemning. Jeg har en ide om, at han ikke fik en krone for det, men at han bare levede for at sidde der og sprede livsglæde.

En dag mødte jeg ham også i et supermarked i Skanderborg. Han stod foran mig ved kassen og skulle bare have noget Rizla-papir (selvfølgelig). Bagefter satte han sig på en bænk ude foran og begyndte at spille guitar.

Jeg har også talt med ham et par minutter i baren på Dropp in, hvor han spillede om mandagen i mange år. Jeg fortalte ham, at hans musik havde betydet virkelig meget for mig, og det synes han var "vild optur" (på klingende sjællandsk), og så smilede han over hele femåren og skyndte han sig videre ud i ”rygeren”.

Så vidt jeg forstår, var han en formidabel guitarspiller. Hvilket på en måde er underligt. For guitarspil kræver ekstremt meget øvelse, selvdisciplin og vedholdenhed, og det er slet ikke egenskaber, jeg forbinder med Stig Møller. For mig virkede han som den mest easy-going hippieagtige type, som opfattede hele livet som en leg. Men omvendt har jeg heller aldrig hørt ham spille forkert, eller glemme et vers. Så ingen tvivl om, at han både var dygtig og arbejdsom. Han udstrålede bare noget andet.

Og så er jeg vild med, at han var så underspillet. Han har aldrig stillet op i quiz-pogrammer eller talkshows. Aldrig kommercialiseret sin musik, og selv da han fik en landeplage med "sikke en dejlig dag", så blev han ved med at være præcis den samme og holde fast i vennerne frem for berømmelsen. Altid de samme værdier. Positivitet, nærvær, kreativitet, kærlighed og fantasi. Måske var han den sidste vaskeægte musikalske hippie, der var tilbage i hele kongeriget.

Æret være dit minde, din gamle Steppeulv.

Nå ja, jeg bliver jo nødt til at tilføje et børneopdragelsesperspektiv:

Her er fem livspointer fra Stig Møller (hapset fra hans egne og Steppeulvenes sange), som du med fordel kan trække ind i dit opdragelsesprojekt.

1 Sikke en dejlig dag, det er i dag.

2 Du skal ud, hvor du ikke kan bunde

3 Vi længes efter fred

4 Kys og knus det må jeg låne

5 Sjælland er en dejlig varm ø at bo på, hvis du har dine violette snabeltyrkersko på.

Og som en helt særlig bonus får du her en top 5 over legendariske Stig Møller sange, som du muligvis har glemt eller aldrig hørt:

1 Min undulat er død

2 People they dont know

3 sommerskoven

4 Til Nashet

5 Lykkens Pamfil    

Tak fordi du læste med

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 9 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her