#380 Romanbefalinger

Selvfølgelig skal I have en ladning roman-anbefalinger op til sommerferien i år, og som noget nyt præsenterer jeg dem i den rækkefølge, jeg har læst dem. Det er ikke alle romaner, der kredser om opdragelses- og familietemaer, men mange af dem gør. Jeg har vurderet dem ud fra hundrede procent uklare og ugennemsigtige kriterier og jeg har absolut ingen forudsætninger for at anmelde bøger, udover at jeg læser og skriver meget. Så tag det ikke for mere end det er. Igen i år har jeg valgt at vurdere bøgerne ud fra den gamle karakterskala, fordi jeg synes, den er bedre end den nye.  

Den første roman jeg kastede mig over I sommerferien sidste år, var Blød af May My Humaidon. Måske fordi jeg tænkte, at det var sommerferielitteratur. Og lad mig være ærlig. Jeg har et svagt punkt for May, eller i hvert fald den gamle May. Jeg synes hun havde vigtige budskaber, da hun rejste til Ærø og skrev sit manifest, og jeg synes også hun rejser vigtige spørgsmål om overforbrug og materialisme i Blød. Men den når altså ikke forgængeren til sokkeholderne. Blød er en lidt sløv metaroman, som mest af alt dufter af, at May og forlaget er blevet enige om, at det kunne være spændende at høre om tiden efter Ærømanifestet. Men der mangler altså noget virkelig substans. Noget nyt. Og nogle originale tanker. Karakter: 6

Ned fra himlen af Liv Duvå. Jeg synes, Liv Duvå er et geni, og at Rosenreglen var et mesterværk. Men ned fra himlen er desværre ikke lige så god. Til gengæld er den nemmere, mere folkelig, bredere og fyldt med stærke scener og karakterer, som man husker (måske fordi de er en smule karikerede). Den handler om familieliv på Vestegnen, og er et bud på en socialrealistisk roman, som sætter fokus på de skjulte klasseforskelle, som fylder mere, end vi lige går og tænker over. Så selvfølgelig skal den læses. Og da især hvis man har trang til socialrealisme og vestegnsromantik. Karakter: 10

Satans mænd af Andrew Walden: Virkelig fin roman om at have mange ”fædre”. Er skrevet i et børneperspektiv og minder i nogen grad om en af mine all-time favoritromaner ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer. Romanen er kendetegnet ved masser af tempo og humor, og man møder et væld af karakterer der for en kort bemærkning bliver far i hovedpersonens liv. En underholdende roman i et hæsblæsende tempo. Karakter: 10

Verdenshjertet af Viggo Bjerring. En af de skøreste romaner jeg længe har læst. Og jeg vil ikke afsløre noget af handlingen, for det er sådan en roman, der er sjovest, hvis man ikke ved for meget. Men det er en fin bog, hvis du gerne vil læse om temaer som eksistentialisme, ensomhed, kunstig intelligens og opløsningstendenser. Men altså absolut i den syrede afdeling. Karakter: 9    

Lejr. Jesper Stein. Glimrende roman til alle, der har nået skilsmissealderen. I romanen følger man en nyskilt far, der tager på sommerlejr med sin teenagedatter sammen med en flok ressourcestærke kulturradikale typer. Alle har de en masse forventninger og forestillinger om det gode sommerferiesamvær. Og så går det selvfølgelig helt galt. På overrumplende og overraskende måder. Glimrende fortalt og en solid indsigt i skilsmissens konsekvenser fra en fars perspektiv. Karakter: 10   

Lindely af Astrid Saalbach. Denne roman kredser ikke om småbørnsliv eller børneopdragelse, men derimod om en far, der skal på plejehjem og dø. Og jeg kan desværre ikke rigtig huske den. Hvilket også var problemet, da jeg læste den. Jeg oplevede den lidt som et terapiprojekt for forfatteren, som synes at have brug for at udtrykke en kritik af en plejesektor, der savner ordentlighed og værdighed. Men det lykkedes ikke at hæve det op og gøre det alment interessant. Jeg blev i hvert fald hægtet af og kedede mig en del, når det ikke lige var den gamle mand, der var i fokus (en tør patriark). Sproget var fint, men bogen var desværre uvedkommende for mig. Karakter: 6

Langfredag af Sofie Sarenbrant og Carina Bergfeldt. Jeg læste den i efterårsferien, fordi jeg havde brug for en roman fyldt med action og gang i den. Og det er sådan en type bog, som jeg aldrig læser normalt, og nu blev jeg mindet om hvorfor. Simpelthen en flad oplevelse. Den handler om en flok mennesker der bliver fanget i et tv-studie under en live-udsendelse af en bombemand og så følger man deres kamp for at overleve, mens det hele bliver transmitteret til den måbende befolkning. Og starten er faktisk ganske nervepirrende. Men så det er som om, at alle trådene skal gå op. Det hele skal bindes sammen og karaktererne fremstår flade og endimensionelle, og til sidst sad jeg med en følelse af, at ingen af disse mennesker findes i virkeligheden. Men sikkert en fin bog, hvis man kan lide genren og elsker at tænke i sammenhængende plots. Karakter: 6

Inden året er omme af Lea Korsgaard. Dybt fascinerende blanding af fagbog og skønlitteratur. Historien handler om, at Lea sætter sig for at finde og med egne øjne se de 64 eksisterende sommerfuglearter i Danmark, og så går den vilde sommerfuglejagt. Og for det meste er det også virkelig spændende. Og interessant, også for folk, der ikke ved en pind om sommerfugle. Men nogle gange bliver det også lidt underligt. Og jeg sad ind i mellem med en følelse af at følge en øretæveindbydende perfekt kvinde med en perfekt ressourcestærk familie og det perfekte liv, som arbejder på at forløse det perfekte fritidsprojekt med lige dele ynde og intellektuel substans. Og så skriver hun lige en bestseller om det imens. Lidt for Politiken plus-agtigt efter min smag. Men omvendt var jeg altså virkelig også godt underholdt undervejs. Samtidig med at bogen er fyldt med gode Zetland agtige refleksioner. Karakter: 9

Rovdyrenes tid af Giuliano da Empoli. Og nu vi er i gang med en blanding af skønlitteratur og faglitteratur (der overhovedet ikke handler om familieliv og børneopdragelse) kan vi ligeså godt fortsætte med dette mesterværk, som er dramatisk og nærmest krimiagtigt, selvom der ret beset er tale om en fagbog, der sætter ord på, hvordan tech milliardærer, autoritære ledere, og sociale medier for altid har ændret den offentlige samtale og måden vi omgås med hinanden. Jeg har aldrig før læst en så dyster og dramatisk formuleret fagbog. Karakter: 11

Realtidsalder af Tonio Schachinger. Handler om den 15 årige Till, der går på kostskole i Wien og som bruger det meste af sin tid på at spille computerspillet Age of Empireres. Og så følger man ellers hans udvikling i denne dannelsesroman, der har et virkelig godt sprog og behandler temaer som ungdomsliv, klasseskel, pædagogik, onlinemiljøer og digital virkelighed. Desværre bliver romanen lidt for lang og lidt for ”akademisk” på en unødvendig måde efter min smag. Karakter: 9

Arbejderhjerte 1. Carl Frode Tiller.  En af mine store litterære helte, som igen har skrevet en vellykket bog. Denne gang om den usympatiske og bitre Trond (virkelig sjove sekvenser med ham), som er steget i samfundets sociale hierarki, men som føler sig fremmedgjort i sine nye miljøer. Romanen kredser om temaer som social mobilitet, skilsmisse, identitet og klassetilhørsforhold, og selvom det ikke en af Tillers allerbedste (intet slår indkredsningstrilogien) er det en virkelig god og vellykket roman. Karakter: 10

Stakkel af Mattias Faldbakken. Læs den. Bare læs den. Du har med garanti aldrig læst noget lignende. Og selvom du synes bogen ser lille og mærkelig ud, og selvom du synes, den starter underligt. Så bare læs videre. Romanen handler om en vanskabning, som bliver fundet i en skov, og så vil jeg ikke afsløre mere. Jeg bliver nødt til at læse noget mere af ham her. Karakter: 11

Aftenens ubehag af Marieke Lucas Rijneveld . Dyster, men velskrevet roman om en kristen men på mange måder u-oplyst familie langt ude på landet. Man følger pigen Jas, der mister sin storebror i en drukneulykke, og så forsøger familien at takle sorgen uden brug af samtale og kommunikation. Identitet, seksualitet og sorgbearbejdelse er centrale temaer i romanen, men selvom den vandt stor international anerkendelse, så rammer den aldrig rigtig mig. Som om den er lidt for dyster og forfatterskoleagtig. Karakter: 9   

Jordisk af Theis Ørntoft. Jeg er stor fan. Rigtig stor. Og jeg var egentlig i gang med at læse Habitat, men så tog jeg til et foredrag på min lokale højskole med Theis Ørntoft, hvor han sagde, at Habitat i høj grad handler om tilblivelsen af Jordisk, og så skyndte jeg mig ned i boghandlen og købte den. Og læste den i stedet. Og det er da også en god bog. Bestemt. Men den er altså ikke lige så god, som alt det andet jeg har læst af Theis Ørntoft. For Jordisk en normal roman. Og dem kan man altid læse. Når jeg læser Theis, forventer jeg noget ekstremt, overrumplende, kritisk og til tider grænserykkende. Og i den kontekst bliver jordisk ordinær. Og endnu værre er det, at den også nogle gange bliver skolelæreragtig. Som om han vil lære mig om forsyningskæder, mineraler og klimakrisen. Og jeg bryder mig bestemt ikke om, når forfattere vil lære mig noget- ikke på den måde. Men okay. Manden er jo stadig genial. Og jeg har det nok lidt med Theis Ørntoft som med Pizza: At selv når det er dårligt, er det virkelig godt. Karakter: 10  

Pigerne af Emma Cline. En underholdende roman, der handler om, hvordan man som ungt menneske kan blive suget ind i en sekt eller en personkult. Man følger den 14 årige Evie, som føler sig overset og usikker efter sine forældres skilsmisse, og så møder hun nogle spændende piger og ikke mindst en karismatisk leder, der tilbyder hende en form for fællesskab, som hun aldrig har oplevet før. En god roman om psykologi, skilsmisse (gennemgående tema i årets bøger) identitet, seksualitet, fællesskab, magt og manipulation. Karakter: 10

Tak fordi du læste med og god fornøjelse med læsningen

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 9 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her