Det var egentlig en tilfældighed, at det blev Langeland i år. Vi havde planlagt en togtur til Montenegro, men coronaen syntes, at vi burde orientere os mere lokalt. Så hvad skulle vi så finde på? Vesterhavet bliver så ensformigt, Fyn er for dyr, og vi har allerede været på Bogø, Ærø og i Nysted. Så hvad med et smut til Langeland? Det er også nede i det område, vi godt kan lide, og overkommeligt transportmæssigt. Og alle folk taler så positivt om det. Som om alle har et barndomsminde, et lejrskoleophold eller en helt særlig ferie, som har fundet sted på den lange ø nede sydpå. Så der måtte vi også hen.
----
Så vi tog af sted med vores minimale oppakning, som du kan læse mere om her, og tog toget til Odense og Svendborg, hvor vi hoppede over i bussen mod Rudkøbing (vi kunne have taget bussen fra Nyborg og sparet et kvarter, men vi vælger altid toget, når det er muligt). Vi fik hele turen for under 200 kroner med orangebilletter, og vi må bare endnu en gang konstatere, at det hverken er særlig dyrt eller besværligt at tage på sommerhusferie med offentlig transport, selvom mange synes at tro det.
---
Og så kom vi til Rudkøbing. Og lad mig slå fast med det samme: Rudkøbing er kontrasternes by. I dele af byen føles det som at gå rundt i et idyllisk frilandsmuseum eller Kongens Have. Her er statuer af H.C. Ørsted, borgmestre, folketingsmedlemmer og parkstiftere, mens der er mindesten om alt fra søens folk over faldne i verdenskrigene til lokale, der har været med til at bygge havnene. I andre dele føles det mere udkantsagtigt med slidte facader, til-salg-skilte og en kamp mellem brosten og gammel asfalt om at få lov til at ligge øverst.
Der er også mange forskellige slags mennesker i Rudkøbing: Der er kunstnere i små gallerier, langtidsledige på flugt fra storbyens huspriser, velbjergede turister, gamle langelændere, drukkenbolde på bodegaerne og spillemænd på gågaden. Det er ikke et fint poleret glansbillede som i Tisvildeleje eller et kendisparadis som i Skagen i uge 29. Det er folkelighed på godt og ondt, og du skal være indstillet på at møde lidt af det hele, hvis du vælger at holde sommerferie i Rudkøbing.
Nå, men nu til karaktergivningen. Trofaste læsere af denne side vil vide, at jeg som tidligere skolelærer elsker at give karakterer, og at jeg altid benytter mig af den gamle skala (fordi den er bedre end den nye). Så her kommer mine karakterer af Rudkøbing i forhold til byens velegnethed som feriedestination for børnefamilier.
Bymidten
Gågaden er det naturlige centrum for alle børnefamilier, og det er som om, alle veje fører dertil. Der er også mange ”originale” butikker, og det er dejligt at opleve en by, hvor der ikke er særlig mange tomme butiksruder, og hvor man ikke får indtryk af langsom afvikling. Det er også okay hyggeligt med en del gamle bygninger og bindingsværkshuse. Der er måske ikke helt cafeer og spisesteder nok til at dække behovet i højsæsonen, ligesom køen til ishuset hurtigt bliver meget lang. Så det er en god ide at time frokosten med ungerne, så man har det overstået inden det store ryk ind mellem 12-13. Men det er bestemt hyggeligt at slentre rundt i gågaden i Rudkøbing med børnene, og det er jo det vigtigste.
Dog er der én ting, der ærgrer mig, og som jeg bliver nødt til at nævne. Der er for mange biler i bymidten. Man kunne sagtens forlænge gå-delen både i den ene og den anden ende, og jeg tror, det ville betyde en hel del for, hvor lang tid folk blev hængende. Især i den ene ende, hvor der er et strålende lille springvand, som børn kan hoppe rundt i med bare fødder, er der et stort potentiale. Her kunne man indrette en helt central plads, som man kender det fra mange byer i Sydeuropa, men i stedet har man valgt ”ordinært dansk torv med gennemkørsel”. Her er virkelig tale om en lavthængende turismefrugt, som ville højne oplevelsen markant.
Karakter: 9
Biografen
Det er bare så vigtigt, at en by som Rudkøbing har en biograf. Biografer er kultur, kunst, formidling og miljø i én og samme bygning. Og biografen i Rudkøbing ser ud til at fungere ganske glimrende. Min syvårige søn og jeg havde i hvert fald en rigtig god oplevelse, da vi en eftermiddag var inde og se en animationsfilm, og hvis jeg skal fremhæve et par enkelte ting, vil jeg sige, at servicen var uovertruffen (den drives i øvrigt af frivillige), priserne var yderst rimelige og sæderne af den slags, hvor man bare læner sig tilbage og nyder forestillingen. Eneste minus var måske at slikudvalget ikke var så stort, men man skal huske at købe rigeligt alligevel - for en biograf som denne skal man støtte!
Karakter: 11
Havnen
Havnen i Rudkøbing er delt i fire områder og virker på en måde ufærdig. Først er der en færgedel, hvor man kan tage færgen til enten Strynø eller Ærø, og hvor vi undrede os over, at der ikke var et ishus. Så kommer der en gammel lystbådehavn, hvor der ligger skonnerter og flotte skibe, og hvor der også er et lille hyggeligt værtshus og en havnegrill. Men det underlige er, at begge steder ligger midt på en parkeringsplads. Som om man insisterer på, at turisterne skal være en lille smule stressede, mens de spiser deres franske hotdog eller københavnerstang. Så fortsætter man forbi en gigantisk hvid kornbeholder (som man burde male en kæmpestor sommerfugl på, når nu øen er så vild med sommerfugle og har dem til at hænge og hygge på en masse af husene) hen til et slidt område, der ligner noget fra dengang, hvor det kun var fattige fiskere, der holdt til nede ved havnen. Et underligt område, som i den grad trænger til et ansigtsløft. Endelig havner man ved turistenden og den store lystbådehavn, hvor der står en masse ensformige Dancenterboliger, og hvor der er et besynderligt fravær af forplejning, selvom det må være her, der kommer allerflest mennesker. Jeg ved ikke, om vi var lidt for tidligt på den sæsonmæssigt, men vi fandt hverken is eller kaffe dernede, og der var kun en enkelt restaurant, der så ud til at henvende sig mest til dem i ferieboligerne. Hvis jeg var turist-borgmester i Rudkøbing, ville jeg (efter at have indrettet et spektakulært torv og forlænget gågaden) lave en sanering på havnen og gøre det triste midterstykke mellem lystbådehavnene til et lækkert sted, hvor man kunne sidde og hænge ud i fred og ro og nyde udsigten.
Karakter: 7
Legepladser
Noget af det første, vi altid kigger os om efter, er legepladser, og her er Rudkøbing faktisk rimelig godt med. De har to - den ene i Ørstedsparken og den anden bag ved den store lystbådehavn, og de supplerer hinanden ganske godt. Vores børn på henholdsvis 3 og 7 var i hvert fald godt tilfredse. Hvis man lige ville opgradere en smule, kunne man overveje at åbne ind til skoler og institutioner (som man gør i Roskilde), så feriebørnene også har mulighed for at benytte dem uden for åbningstiden (det er muligt de allerede gør det nu, når der ikke er corona). Men det står fint til med legepladserne, og vores rejse-med-små-børn-erfaringer har vist os, at man ikke kan forvente mere i en by af denne størrelse.
Karakter: 9
Endagstur til Strynø
Hvis jeg var en midaldrende er-lige-blevet-skilt-og-har-brug-for-at-realisere-mig-selv-i-naturen-type, ville jeg helt klart vælge Strynø. Den egner sig fantastisk til at sætte et telt op på naturcampingpladsen og sidde og kigge ud over vandet. Det er også en god ø til en endagsudflugt fra Rudkøbing, fordi det kun tager 35 minutter at sejle derud. Og min ellers ofte søsyge kæreste har kun ros til overs for færgen, der formår at ligge stabilt og roligt i vandet på en ellers ganske blæsende sommerdag. Men forplejningen ovre på øen kunne måske godt trænge til at blive løftet et niveau eller to. På Smakkecenteret blev vi dog mødt med virkelig god kaffe, lækre cookies og en meget venlig betjening. Vi svingede også ind på kroen for at få frokost, og det var en god, men ret særpræget oplevelse. Vi blev mødt af verdens flinkeste, men også ret gamle mand, der drev stedet selv, og vi var virkelig glade for betjeningen, men det virkede som om, han kun med nød og næppe kunne overskue det hele. Der var heller ikke et så stort udvalg, men hvis jeg skal fremhæve en enkelt ting, skal det være pomfritterne. De var strålende. Så hvis du skal til Strynø og gerne vil støtte den gamle søde kromand, skal du helt sikkert vælge pomfritterne. Og du skal tage forbi Købmanden. Når man ser købmandsskiltet, tænker man på en kolonialbutik fra 50’erne, men her må man sige, at skindet bedrager. Indenfor er der både bøger, et klaver og et nogenlunde udvalg af købmandsvarer (dog er det ret underligt, at butikken holder to timers lukket i frokostpausen, når de kun har åbent mellem 8-17).
Men alt i alt en virkelig fin ø til en endagstur, og man kan leje cykler til en tyver nede ved færgen, hvor der i øvrigt også er en legeplads med udsigt ud over vandet.
Karakter: 10.
Natur
Den helt store attraktion i Rudkøbing er naturen. På den ene side af byen er der vand og udsigt til den spektakulære bro mod Tåsinge, og på den anden side er der eng og skov, og det er som om, Rudkøbing var først i køen, da der blev uddelt naturskønne beliggenheder til byer i kongeriget Danmark.
Karakter: 11
Langelands Museum
Hm…det er svært at anmelde et lille museum som Langelands Museum, for det virker som et utroligt rart sted med god betjening og behagelig atmosfære. Samtidig er det også bare et sløvt sted, hvor der ikke er så meget indholdsmæssigt at komme efter. Der er en masse flintesten, skeletknogler og en hel del plancher med tekst, som man kendte det fra så mange museer i 80’erne og 90’erne. Og hvis det ikke havde været gratis (som følge af regeringens sommerpakke), ville jeg ikke have syntes, det var pengene værd. Og det er egentlig ret underligt. For Langeland virker til at have tonsvis af historier at fortælle. Der vrimler med mindesten, statuer, slotte, godser og kirker, og hvorfor kan man så ikke lave et mere spændende bymuseum? Måske har man bare ikke prioriteret det så højt fra politisk side. Nå, men stedet skal trods alt have syv på grund af den virkelig gode service, og fordi den syvårige var ret vild med overskueligheden og vikingeudstillingen.
Karakter: 7
Alt i alt er Rudkøbing bestemt et en anbefalelsesværdig destination for børnefamilier, og der er masser af liv, musik og arrangementer i løbet af hele sommeren. Vi oplevede byen i en juli med meget omskifteligt vejr, men jeg kan levende forestille mig, hvordan byen vil være, når solen skinner, coronaen er draget ad hækkenfelt til, og folkeligheden udspiller sig for fulde gardiner.
Tak fordi du læste med og god sommer.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 15 år - det kan du læse mere om her. Husk også, at jeg altid er på jagt efter samarbejde med folk, der kan lide at skrive eller tegne.