#69 Højdepunkter fra det lange land


Lohals havn. Foto: Privat


Vi har holdt ferie efter Guldlok-logikken i år. Vi har boet i stort hus, et mellem hus og et lille hus. Vi har været i byen, i landsbyen og langt ude på landet. Tre forskellige steder i tre lejede huse. Det har vi gjort, fordi vi godt ville på ferie i tre uger, og fordi udbuddet gjorde det vanskeligt at finde hyggelige huse i længere tid ad gangen. Og så har vi gjort det, fordi vi ikke har bil, og derfor ikke så nemt som andre kan køre Langeland tyndt og tage på en masse dagsture. Men ved at flytte rundt er det lykkedes os at komme ud og se storslåede strande, gamle godser, spektakulære solnedgange og en masse andet, som jeg vil anmelde i dette indlæg, så andre børnefamilier forhåbentlig kan få glæde af de erfaringer, vi har gjort os.

Trofaste læsere af denne side vil vide, at jeg som tidligere skolelærer elsker karakterer og foretrækker at bruge den gamle karakterskala (fordi den er bedre end den nye). Så her kommer anmeldelsen af Langelands velegnethed som feriedestination for børnefamilier (undtagen Rudkøbing som du kan læse mere om her).

Muligheden for at færdes uden bil

Og lad mig starte med noget af det, der betyder meget for os som bilfri familie. Muligheden for at komme rundt til fods, på cykel og med offentlig transport. Og her er Langeland altså ikke i mål endnu. Desværre. Langeland er i udpræget grad tilrettelagt til de firehjulede, og jeg har hørt mig selv sige ting som:

-Jeg tror sgu, de har glemt at lave fortov i Tranekær.

-Vi skal vist være heldige, hvis vi overlever denne her gåtur ind til Humble.

Det er altså ikke særlig fedt, at man skal gå med sin klapvogn i sommerlandet og mase sig selv halvvejs ud i grøften, fordi man er bange for, at bilerne ikke skal se én. Og det har jeg oplevet flere gange på Langeland. Der er meget trafik. Bilerne kører hurtigt. Og der mangler i den grad fortove og cykelstier (og jeg har godt set, at der ofte dukker blå skilte op med stier til cykler, som giver mulighed for at køre væk fra landevejen, men som klapvognskørende familie med behov for små ture fra A til B, er der altså ikke særlig gode betingelser, og det er virkelig en skam). Så står det lidt bedre til med den offentlige transport. Man bliver selvfølgelig ikke rørt til tårer over busser, der kører hver anden time, men når man ser trafikken så mange andre steder, er det slet ikke så ringe endda. Og det er fine busser. Og de kører til tiden.

Karakter: 7 (fordi jeg har læst, at der skulle være nogle gode vandre- og cykelruter til de længere distancer, og jeg stoler på det, jeg læser).

Natur og idyl

Det er jo bare vildt smukt på Langeland. Basta. Der er strande og enge og bakker og marker og Morten Korch idyl, sommerfugle, nye kartofler, tonsvis af møller, kirker, bautasten, honningbutikker, gallerier, godser, slotte, smilende mennesker og alt muligt andet pænt, som man kan nyde, mens man sidder og kigger ud af bussens rude. Langeland er virkelig Sommerdanmark, når det er allerpænest (hvis man lige fraregner de 67 til-salg-skilte, som det lykkedes os at tælle på turen fra Bagenkop til Lohals).

Karakter: 11

Tranekær by og slot

Tranekær er helt sikkert et besøg værd (selvom der ikke er noget fortov). Vi stod af ved kirken, som er fra 1300-tallet og et stykke lokalhistorie i miniatureform, og man skal virkelig tage ind og se den, hvis man kan lide små atmosfærefyldte kirker med modelskibe og gravsten fra de store slægter på egnen. Så gik vi hen til et lille orangeri, hvis vi spiste en god frokost og videre hen til Tranekær Slotspark, hvor det koster 25 kroner per voksen at komme ind, og det er sikkert noget, man gør for at undgå spontan campisme og drukfester, men det virker altså en smule nærigt og udansk at tage entré for at gå rundt i en skov, men det var dog meget pænt, og vi fik en fin tur rundt om en lille sø derinde.

Hvis jeg ejede et slot, ville jeg helt klart lade folk komme ind og se det. Jeg ville som minimum lade den ene fløj være tilgængelig, og så ville jeg sidde og vinke til turisterne fra en åben sportsvogn, så de kunne se, hvor fedt det er at være slotsejer. Men sådan er slotsejere så forskellige. Ejerne af Tranekær slot synes mere at være sådan nogle privat-område-og-hertil-og-ikke-længere-typer.

Karakter: 9


Tranekær slot. Foto: privat


Langelandsfortet

Der er en grund til, at Langelandsfortet fylder godt i turistbrochurerne for Langeland. Det er ret spektakulært. Og stort. Jeg havde forestillet mig et mere almindeligt museum med en udendørs del og en indendørs del, men det her er et kæmpe udendørsområde, hvor man bevæger sig rundt og ser det store originale militære anlæg suppleret med en ubåd, en minestryger, et sovjetisk bombefly og en masse andre ting, der får en koldkrigsfan som mig til at slikke sig om munden. Men det var også ret lækkert for den syvårige, der har været dybt fascineret af krig lige siden (altså på den gode måde). Det er en attraktion, der bestemt ikke oversælger sig selv. Hvis det havde ligget i København, ville der have været en kæmpe restaurant og en souvenirbutik, hvor man kunne købe miniature ubåde og minestrygere en masse. Ved Langelandsfortet er der kun et lille skur, hvor man kan få en is og en kop maskinkaffe. Måske et udtryk for langelandsk beskedenhed. Men det er bestemt et godt sted at tage hen med børn. Især hvis de er ældre end fem. Vores treårige kom til at kede sig, men der var heldigvis en trækvogn, som man kunne låne, og så hyggede han sig ved at lege med den.

Karakter: 11

Skovsgaard Gods

Fremragende oplevelse for hele familien. Jeg har aldrig oplevet et sted, der har taget mine børn med storm, som Skovsgaard Gods har gjort det. Og de har ellers både været i Tivoli, Legoland, Djurs Sommerland og hvad der ellers findes af skræddersyede oplevelser til børn i alle aldre. Men intet slår åbenbart haletudsefangning, traktorsidning, gedeklapning og godsfremvisning, når det praktiseres ligeså roligt og i-pagt-med-naturen-agtigt som på Skovsgaard Gods. Siden vi forlod stedet lørdag eftermiddag plagede vores børn så meget om at komme tilbage, at vi måtte derud igen om tirsdagen. Eneste minus var, at de på dag to havde fjernet de nye traktorer, som havde stået på gårdspladsen, og som børnene elskede at sidde i. Så hvis jeg skulle give dem et godt råd, skulle det være at stille en moderne traktor frem til at supplere de gamle. Men ellers har jeg ikke en finger at sætte på denne atmosfærefyldte selvsikre og strålende attraktion, som mine børn kun kunne fjernes fra med vold og magt og løfter om is så store som traktordæk.

Karakter: 13



Haletudsefangning ved Skovsgaard gods. Foto:privat


Campingmulighederne

Vi har ikke selv så meget campingerfaring, men på denne ferie har vi tilbragt så meget tid på campingpladser, at jeg tillader mig at have en holdning til campingforholdene alligevel. Og som campist kan man på Langeland vælge mellem to typer (mindst), som hver især har en masse at byde på. Hvis man er sådan nogle, der godt kan lide nærhed, ro, natur og en stille snak med campingpladsejerne, kan man vælge campingpladsen i Lohals, hvor vores børn kunne benytte hoppepude og legeplads, så meget de ville, hvilket ansporede os til at bruge en masse penge i deres lille campingpladsbutik i stedet for at lægge det hele nede ved havnen. Ret fed overskudsstil frem for de steder, hvor selv tomme legepladser er hermetisk lukkede for andre børn end de camperende. Hvis man er mere til gang i den, masser af børn, fede faciliteter, fadøl til 30 kroner, skattejagt, slush ice og bugtalerunderholdning, kan man vælge campingpladsen ved Ristinge strand (som af uransagelige grunde har fået lov til at snuppe al omsætning i hele området). Begge steder virker sindssygt gode til det, de gør, men hold op hvor kan det dog være to forskellige oplevelser at bo på campingplads.

Karakter: 10

Ristinge strand

I Rudkøbing mødte jeg en venlig dagplejemor, der fortalte mig om alle de gode steder på Langeland, og da jeg sagde, vi skulle en uge til Ristinge strand, udbrød hun begejstret: ”Nej, hvor skønt. Det er jo Langelands svar på Barbados. Det kommer I ikke til at fortryde”. Og det har vi da heller ikke gjort. Det er virkelig smukt ved Ristinge strand. Ikke mindst fordi man hele tiden kan se klinten og Ærø, og hvis man er en ”jeg-elsker-bare-vesterhavet-type”, er Ristinge strand en fuldgod erstatning. Det minder ret meget om det store hav ude vestpå med klitter, hybenbuske og de fineste sandstrande. Men hold op hvor der mangler cykel- og vandrestier, så man kan klare sig bedre på ben og cykel. Og så savnede vi ret meget et spisested eller i det mindste bare et ishus.

Karakter: 10

Lohals havn

Da vi ankom med bus til Lohals havn, blæste det en pelikan, og det føltes som at være med i en roman af Hans Kirk. Der var pålandsvind, bølgerne slog mod molen, og den treårige sagde med det samme, at han gerne ville hjem til Roskilde. Dagen efter sad vi i solen og missede med øjnene, mens vi spiste softice og drak sodavand i skyggen og følte, at vi var det bedste sted i verden. Attraktionen i Lohals er naturen, og på havnen har de gjort alt for at skabe atmosfære og stemning på naturens præmisser. Det er en helhedsoplevelse med soppebassin, forhindringsbane og en legeplads med en lille træbåd til børnene. Der er en lille vandrutchebane til de badende. Der er en lille nedsænkning ved molen til de børn, der har lyst til at fange krabber, og det hele er lavet med naturmaterialer og i naturfarver, så man mærker en respekt for elementerne. Og så er der ishus, grillbar, bodega og fin restaurant. Så uanset om man er til gourmet eller håndbajere, er der noget at komme efter. Men man skal kunne lide naturen. For ved Lohals havn er det naturen, der er i centrum.

Karakter: 11

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 15 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at det er muligt at booke et foredrag eller en debataften om børneopdragelse. Det kan du læse mere om her.

196 visninger