Kære bedsteforældre i Danmark
Da jeg var barn, holdt mine bedsteforældre som regel hele deres sommerferie i Hvide Sande. I et sommerhus, de havde lånt. Så fik jeg lov til at komme på ferie hos dem, og det meste af tiden brugte vi på at gå til stranden eller til købmanden og så ellers hænge ud i haven. Jeg husker særligt de lange eftermiddage, hvor min bedstemor lå i sin liggestol med en kryds og tværs, min bedstefar sad under parasollen med avisen, og jeg tullede rundt for mig selv og legede i sandkassen eller med husets tyndslidte legetøjsbiler. Sådan kunne der hurtigt gå en uge, og jeg synes, det var skønt.
Jeg ved slet ikke, om den nye generation af bedsteforældre tager til Hvide Sande? Gør I det? Jeg fornemmer, at I hellere vil til Bali og svømme med delfiner, til Peru og tale med indianere, til Spanien og vandre camino eller til Kreta på fjorten dages yogaferie. Og det skal være jer vel undt. Jeg forstår godt, at det er sjovere med en bloody mary på Maldiverne end en Gammel Dansk i Harzen. Det har jeg sådan set fuld forståelse for.
Jeg vil bare gerne minde jer om, at sommerhuset i Hvide Sande også kan noget. Noget helt særligt. Noget der måske er ved at gå tabt i en tid, hvor der er tilbud og I-pads og underholdning ved hånden hele tiden. Sommerhuset i Hvide Sande kan nemlig lære børn at kede sig. Og overvinde deres egen kedsomhed. En evne, der er ret så væsentlig at have, men som mange børn aldrig får muligheden for at udvikle, fordi vi er blevet bange for, at børnene skal give udtryk for, at de keder sig. Kedsomhed er blevet noget ondt. Noget dårligt. Noget, der skal udryddes. Vi kan sandelig ikke have, at lille Ole kommer hjem fra ferien med bedstemor og bedstefar og siger, det har været kedeligt. Så derfor indlægger vi for en sikkerheds skyld en tur til Legoland, svømmehallen, biblioteket, stranden, fodboldbanen og Zoologisk have. Så det er sikkert, at Ole bliver fyldt med både indtryk og oplevelser til de næste mange uger - og så sandsynligheden øges for, at han har lyst til at komme på ferie hos bedstemor og bedstefar en anden gang.
Men måske burde I gøre noget andet, bedsteforældre. Noget helt andet. Måske burde I gøre det til en hovedopgave at lære lille Ole at kede sig og at overvinde egen kedsomhed.
I kunne gøre følgende:
1. Leje et sommerhus i længere tid, selvom det betyder, at I må droppe den planlagte badeferie på Barbados.
2. Sørge for at der ikke er noget internet tilgængeligt (denne nyhed bør først overleveres til barnet ved ankomst, da der ellers er stor risiko for flugtforsøg)
3. Sørge for at fjernsynet ikke kan bruges.
4. Undgå alle former for planlagt aktivitet, der kan forhindre barnet i at kede sig.
5. Vise barnet at det er fedt bare at sidde og læse i en bog.
6. Stå til rådighed hvis barnet pludselig viser interesse for brætspil, gåture, madlavning eller lignende.
Jeg ved godt, det lyder drastisk, men jeg tror virkelig, I kan give jeres børnebørn en gave, hvis I tør være dem, der lærer dem kunsten at overvinde egen kedsomhed. Og I har alle forudsætninger for at gøre det. I har tid. I har penge. I har selv prøvet at overvinde egen kedsomhed, og I siger aldrig nej til en god udfordring. Så bare kom i gang. Og sørg for at stå imod de første svære dage, hvor barnet sikkert vil kalde ferien for både børnemishandling og mareridt og det der er værre. Når det først har klaret sig igennem og oplevet, hvor fedt det er at aktivere sig selv, vil det synes, at det er den fedeste ferie nogensinde (og ellers kan I bare sige, at det hele var en åndssvag ide I fik efter at have læst en børneopdragelsesblog på nettet).
God fornøjelse.