Dette indlæg har også været udgivet i Højskolebladet:
Du skal overveje det grundigt, inden du spørger din familie, om I ikke skal tage en uge på familiehøjskole. Familiehøjskolen er nemlig ikke som andre ferieformer, hvor man slapper af, lader batterierne op og bagefter siger: ”Pyha, det var rart, nu er jeg faktisk klar til at starte på arbejde igen på mandag.” Familiehøjskolen er intens, kræver deltagelse, engagement, fællesspisning og socialt samvær, og dit eneste private space er et værelse eller to på størrelse med et frimærke. Og du er aldrig mere end en papvæg og 3-4 meter fra ”fremmede” mennesker, som forventer smalltalk, når du møder dem med morgenhår på gangen: ”Ja, hej, godmorgen. Sikke et dejligt vejr i dag”. Og du er nødt til at være høflig, selvom det eneste du tænker på, er den kop industrikaffe, som du ved venter, når du en gang får plantet dine børn ved morgenbordet med deres pålægschokolademadder og halvfyldte glas æblejuice, for Guds skyld æblejuice, og du tænker, at du aldrig når derhen, fordi det hele virker komplet uoverskueligt. Ja, faktisk giver du det lige en ekstra tanke, om det her morgenfriske højskolehalløj overhovedet er noget for sådan en som dig, som jo elsker at starte dagen i fred og ro og allerhelst alene.
Men her er fem grunde til, at du alligevel skal overveje at spørge din familie, om I ikke skal tage en uge på familiehøjskole i sommerferien (også selvom du er et privatlivselskende b-menneske):
Formidabel forplejning
Og den første handler om forplejning og det totale fravær af praktiske gøremål. På familiehøjskoler bliver der serveret morgenmad med hjemmebagte boller, formiddagsfrugt, frokost, eftermiddagskage, aftensmad og aftenkage og kaffe. Konstant er det måltider og mellemmåltider (og kage), og du skal ikke røre en finger. Fraværet af praktiske gøremål er markant, og der går ikke længe, inden man begynder at tænke: ”Er den ikke meget lang denne her dag? Hvad pokker er det, der er anderledes?” Men det er altså alene de praktiske gøremål, der er taget ud og erstattet af oplevelser og fritid, og eftersom børnene lynhurtigt finder sammen i leg, sidder man pludselig en masse voksne og skal have tiden til at gå med bare at sidde og vente på, at den næste aktivitet begynder og det næste måltid serveret. Det er ret lækkert at opleve, og det er også tankevækkende så meget tid, der bliver frigjort, når alt hvad det hedder indkøb, madlavning og børneaktivering pludselig bliver taget ud af ligningen.
Spektakulære oplevelser
Den anden grund er alle de oplevelser, som man ikke anede, at man savnede. Mandag aften fik vi på ”vores” højskole at vide, at de voksne skulle til musikforedrag, mens børnene skulle til en form for wokshop. Vi satte os ind i salen, og til alles overraskelse kom Thomas Buttenschøn og leverede et brag af en koncert (jeg anede ikke, at jeg kunne lide Thomas Buttenschøn, men det kan jeg godt), og til sidst kom alle børnene ind på scenen og sang ”Du er smukkere end smuk”, for de havde nemlig slet ikke været til workshop, men i stedet øvet sig på at synge kor i en lille times tid - så der var ikke et øje tørt. Og der er altså bare helt specielt, når sanserne bliver pirret, og man bliver præsenteret for overumplende oplevelser, som man aldrig selv ville have opsøgt. Vi oplevede også en aften, hvor vi fik en klump ler stukket i hånden ved bålpladsen, og selvom vi bestemt ikke er en ”lege med ler-familie” (se bare nedenstående and, som er resultatet af min ypperste formåen), var det selvfølgelig vildt sjovt at stå ved et lejrbål og slippe fantasien løs.
Og sådan er de gode familiehøjskoler smækfyldt med gode oplevelser. På ”vores” højskole var der wokshops til de voksne og forskellige kurser til børnene om formiddagen, og det hele var toptjekket og gennemført. Den fireårige skulle på superhelteskole, den otteårige skulle løse magiske mysterier, og min kæreste og jeg havde valgt teater, fordi det var et område, hvor vi kunne udfordre os selv. Og det er altså bare ret vildt med en hel uge, hvor der er gode oplevelser til alle, uanset om man er fire år og vild med superhelte og eller fyrre med en undertrykt trang til at danse fjollet med andre voksne i en teatersal.
Gode grin
Den tredje grund er det høje humør og de gode grin. Jeg har siddet og spruttet af grin i spisesalen over noget så absurd som tanken om en spillefilm om mig, hvor hovedrollen skulle spilles af Al Pacino med korte ben, Ja, man skulle helt sikkert have været der, men vi sad fire granvoksne mennesker og klaskede os på lårene, og der er bare noget ved hele setuppet med mennesker, som kommer for at hygge sig og være kreative sammen, der ansporer til masser af gode grin. Jeg hørte ofte voksne og børn i alle aldre og faconer, der havde en fest og grinede sammen, og efter et år, hvor der bestemt ikke har været meget at grine af, var det ret befriende at bevæge sig rundt i. Så hvis man savner at grine sammen med sin familie, skal man helt sikkert overveje at tage på familiehøjskole. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget i en uge, og jeg kan mærke, at jeg bliver helt glad, når jeg sidder og tænker tilbage på det nu.
Nye venskaber
Den fjerde grund er muligheden for nye venskaber. For der er virkelig potentiale for nye venskaber sådan et sted. Min ældste søn faldt i hak med en pige på en måde, hvor jeg tænkte, at de havde kemi til at kunne blive venner resten af livet. Men der var også mange voksne, der fandt sammen i intense relationer. For højskolelivet lægger ligesom bare op til det. For det første bliver man fra første dag sat sammen med alle dem, som man umiddelbart deler interesser med. De outdoorinteressede, de teaterinteresserede og de kunstinteresserede finder sammen, og man snakker som bekendt bedst, når man drejer keramik, bygger en udendørs sauna eller finder sine indre drager i en teatersal. Og for det andet har man sine børn med. Børn er relations-dåseåbnere, og ligeså snart børnene har fundet venner, bliver det også naturligt for forældrene at hilse på hinanden, og så tager man den derfra: ”Nå, hvor gammel er din søn så? Nå for søren, er det så 3. klasse efter sommerferien?” Osv. osv. Man kan på den måde slet ikke undgå at finde nogle at tale med, og når man ser på hjerteligheden, og antallet, af knus, der bliver givet på gårdspladsen ved afrejse efter sådan en uge, virker det ubegribeligt, at der er tale om mennesker, der overhovedet ikke kendte hinanden for ganske få dage siden.
Magiske sommeraftener
Den sidste grund er de magiske sommeraftener. Jeg var en aften på vej ud på plænen for at finde den fireårige for at putte ham, men han var i gang med en leg med nogle større børn, der stod og nussede ham og brugte ham som en slags maskot eller kæledyr, og han så fuldstændig lykkelig ud, som han stod der. Øjnene glødede, kinderne var røde, og han lignede en, der var i færd med at gennemleve en af sin barndoms uendelige og magiske sommeraftner. Jeg nænnede simpelthen ikke at afbryde legen, så jeg gik ind igen og lod ham være - velvidende, at det ville blive noget nær umuligt at vække ham til ekskursionen næste morgen. Nogle aftener er bare så vigtige, at der ikke skal komme nogle dumme voksne og spolere dem.
Og det der med sommeraftner, det kan højskolerne. De er eksperter i fri leg, rødvin, fællessang, bål, snobrød, lange aftner og ristede skumfiduser. Det er som om, sommeraftenerne forener højskolens evner inden for formidabel forplejning, spektakulære oplevelser, gode grin og nye venskaber på en måde, hvor man føler sig lykkelig, åben i sindet, opfyldt, nærværende og træt helt ind i knoglerne – ikke mindst fordi det hele er så kontrastfyldt til hamsterhjulet, rutinerne og ”skal vi ikke gå tidligt i seng i aften”-tilværelsen derhjemme.
Fem bonusråd til dig, der skal på familiehøjskole for første gang:
Sørg for at planlægge det sådan, at du har en uges afslapningsferie bagefter. Den får du brug for.
Sørg for at tjekke, hvor mange værelser I får per familie (vi har både oplevet at være klumpet sammen på et enkelt værelse og at have to til rådighed - og for os er det blevet et ret afgørende kriterie, når vi skal vælge højskole).
Gå ind i det med alt, hvad du har. Højskolen lever af deltagernes engagement, og derfor belønner den også engagerede deltagere. Man får tusind gange mere ud af det, hvis man bare kaster sig ud i det med et åbent sind og åbne arme. Jeg tror, det handler om en form for højskolekarma.
Tag endelig af sted, selvom du er bedsteforælder eller enlig mor eller far. Der er masser af bedsteforældre og enlige på familiehøjskolerne (og det er faktisk en okay billig ferieform for en voksen og et barn)
Husk ørepropper.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at blive en del af verdens første (tror jeg) børneopdragelsesdag i Roskilde lørdag d. 2 oktober med blandt andre Onkel Reje, Katinka og Svend Brinkmann. Det kan du læse mere om her