Onkel Reje er en vigtig stemme i børneopdragelsesdebatten, fordi han repræsenterer det anderledes, det grimme, det kantede og det tabuiserede. Han viser som ingen andre, at det er helt okay ikke at være og se ud som flertallet. At det er okay at have lyst til at bande og prutte og gå til heavymetal i stedet for fodbold. For nylig oplevede jeg ham i en cirkusforestilling, hvor han helt ud af det blå kommentererede på mødres manglende sexlyst, når de har fået børn. Totalt upassende og underligt, men også totalt Onkel Rejeagtigt og et godt eksempel på, hvordan han hele tiden forsøger at udvide rummet for, hvad der er okay at sige, og hvad der er normalt. Og det tror jeg bare er rigtig godt for børn at opleve. Jeg synes, det er synd, når børn føler sig forkerte og pressede, og jeg tror, at Onkel Reje er en rigtig god medicin mod netop det, på sin egen lidt kluntede måde.
Derfor blev jeg også glad, da han sagde ja til at komme og give den gas i Roskilde lørdag d. 2. oktober kl. 10:15.
Jeg har stillet ham nogle spørgsmål her som en lille appetitvækker:
Hvorfor hedder du egentlig onkel Reje?
Jeg hedder Onkel til fornavn og Reje til efternavn, men da jeg ikke kender min far og mor, så kan ikke spørge dem hvorfor. Måske kommunen ved det.
Hvordan er man en god far eller mor?
Jeg forestiller mig, at man skal have mad i køleskabet og skal huske, at hente sine børn i børnehaven. Og så skal man måske også være kærlig.
Hvad er dit bedste råd til alle forældre?
Husk at holde gang i parforholdet. Det fleste børn jeg kender siger, at de bliver glade når de kan mærke, at far og mor elsker hinanden og ikke skal skilles.
Hvorfor vil du gerne komme til Roskilde og lave gak og løjer den 2. oktober?
Fordi, så kan jeg råbe “Hvad så Roskilde, er I der!” i mikrofonen.
Og så de nemme:
Hvilken fagbog vil du anbefale alle at læse?
Peter Plys’ kogebog. På side 86 er opskriften på pandekager. Resten kan man sådan set springe over.
Hvilken skønlitterær bog?
Grisen der dansede tango, af Thorstein Thomsen. En skøn fortælling om ung kærlighed, landbrug og tango.
Hvem holder du med i fodbold?
Taberne.
Hvad hedder din yndlingsmusiker?
Gheorghe Zamfir.
Hvem er dine forbilleder?
Naboens hund og julemanden
Tusind tak fordi du læste med.
Hvis du vil opleve Onkel Reje, Svend Brinkmann, Katinka, Mette Carendi og en masse andre spændende opdragelsesmennesker lørdag d. 2. oktober, kan du købe din billet her. Du kan læse mere om dagen her. Ellers skal du huske at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år, som du kan læse mere om her
תגובות