#128 Jeppe Trolle: Pædagoger burde tjene mere end akademikere
top of page

#128 Jeppe Trolle: Pædagoger burde tjene mere end akademikere



Jeppe Trolle fra Det Radikale Venstre er en af de dygtige politikere, der kommer og diskuterer ”det gode børneliv” i Musicon lørdag d. 2. oktober. Jeppe er kendt for sine markante holdninger på institutions- og skoleområdet, og det lykkedes mig at få fat i ham til en lille snak om børneområdet i Roskilde og pædagogik i almindelighed:


Hvad er det bedste og det værste ved skoleområdet i Roskilde?

Det bedste er, at vi stadig ligger højt i forhold til hvor mange penge vi bruger på området i forhold til mange andre kommuner.


Det værste er, at der nogle steder er lidt for små skoler, og så bliver midlerne spredt for tyndt ud. Jeg siger ikke, at det altid er godt med store skoler, men nogle steder ligger de små skoler lidt for tæt, og det kan det ud over kvaliteten. Andre steder giver det selvfølgelig glimrende mening med en lille skole.


Hvad er det bedste og det værste ved institutionsområdet?

Det bedste er, at de på Christiansborg har vedtaget minimumsnormeringer. Det her område har været udsultet i så mange år, at det er godt, at der endelig kommer et substantielt løft.


Nogen siger, at det slet ikke rækker med de vedtagede minimumsnormeringer?

Ja, men det er stadig bedre, end det vi selv har mulighed for i kommunerne.


Det værste ved institutionsområdet her i kommunen er, at børnetallet hele tiden ændrer sig, så det er svært at tilpasse institutionerne. Man prøver at beregne efter, hvor store husene er, men i for eksempel Trekroner var der i en periode flere børn, end man havde beregnet, og så er det svært at tilpasse.


Men der er flere problemer på det her område. Altså helt overordnet. For eksempel er det enormt svært at rekruttere pædagoger, der er simpelthen for lidt prestige i det. Hvis det stod til mig, så skulle pædagogerne have mere i løn end for eksempel akademikerne. De udfører simpelthen så vigtigt arbejde.







Hvis du var statsminister og havde 90 mandater i ryggen, hvad var så det første du ville lave om på børneområdet?

Jeg ville først rulle hele folkeskolereformen tilbage, og så ville jeg lave en ny fordeling af ressourcer, som sikrede flere voksne til børnene, altså en form for minimumsnormering i stedet for en taxameterordning. Og så ville jeg give skolebestyrelserne langt mere frihed, så de kunne lave skole uden alle de bindinger, der er i dag.


Og så til de nemme:


Hvilken fagbog vil du anbefale alle at læse?

Hm…det er faktisk svært. Måske Theory of Justice af John Rawles.


Hvilken skønlitterær bog?

Det kunne være Ung må verden endnu være af Nordahl Grieg, fordi jeg synes den gav mig en ret god forståelse for forholdene i Sovjetunionen.


Hvem holder du med i fodbold?

Røde Stjerne Roskilde


Hvem er din yndlingsmusiker?

Leonard Cohen


Har du nogen forbilleder?

Ja, Greta Thunberg.



---


Tak fordi du læste med


Hvis du vil opleve debatten om det gode børneliv plus Svend Brinkmann, Katinka, Mette Carendi og en masse andre spændende opdragelsesmennesker lørdag d. 2. oktober, kan du købe din billet her. Du kan læse mere om dagen her.


Og så skal du ellers huske, at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år, som du kan læse mere om her

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page