#135 Nattogsromantik





Først havde vi en ret lang diskussion: Skulle vi kun tage nattoget derned, eller skulle vi også tage det hjem? Klimamæssigt var det selvfølgelig fedest at tage det begge veje, men omvendt var det både dyrere og mere besværligt end flyet, så var det egentlig bøvlet værd? På den anden side vil vi jo gerne vise vores børn, at det er muligt at rejse langt med toget, og så virker det lidt tamt, hvis vi kun orker at gøre det, når afgangene passer hundrede procent perfekt. Så vi besluttede os for at tage toget begge veje. Som togfamilie med stort T må vi gå forrest og vise vejen, når vi endelig får chancen. Og vi drømmer jo også om en længere togrejse til Serbien og Montenegro på et tidspunkt, så en smuttur tur til Berlin ville være en fin lille generalprøve.


Og der er bare noget virkelig hyggeligt ved nattoget. Både min kæreste og jeg har et nostalgisk forhold til det, og jeg kan huske, at jeg en gang tog det fra København til Amsterdam med en af mine venner, hvor vi dog brugte det meste af tiden på at drikke øl og ryge cigaretter ude på toilettet (suk, jeg var så ung og umoden dengang), men jeg synes allerede der, at der var noget fascinerende ved at glide igennem landskabet og langsomt nærme sig sin destination, en europæisk storby, som man så kan udforske med hele dagen foran an sig. Som om man snyder systemerne ved at kombinere søvn og transport samtidig med, at det bare er utrolig hyggeligt at bevæge sig igennem landskabet i en lille kupé, sammen med mennesker man godt kan lide.


Derfor blev min kæreste og jeg også glade, da vi for et par måneder siden læste, at nattoget gjorde comeback i Danmark med en rute mellem Stockholm og Berlin med stop i Høje Taastrup. Endelig. Den blev vi nødt til at tjekke ud. Og så pyt med at det koster tre gange så meget og tager tre gange så lang tid som en flyver ude fra Kastrup. Hvis man er nattogsromantiker, er man simpelthen nødt til at bakke op, når der omsider åbner en nattogsrute i Danmark igen.



Foto: Der er seks køjer i en kupé, tre i hver side.




Afrejse

Toget skulle køre fra Høje Taastrup kl. 22:45, så det var jo ikke ligefrem ideelt for en fireårig. Skulle vi lade ham være vågen hele aftenen, eller skulle vi vække ham efter tre timers søvn? Vi valgte det sidste, men skulle måske have valgt det første. Vi lod ham sove indtil kl. 22, hvor vi bar ham ud til bilen, der skulle køre os til stationen. Og det gik fint nok at komme ind i toget. Drengene synes, det var pænt spændende at være i den lille kupé (man får automatisk en kupé for sig selv, når man er en familie), og det varede ikke længe, inden alle lå i deres køjer. Men så skulle de begge to lige tisse igen, og så synes de, at det larmede. Og at der var for meget lys. Den store gav op og faldt i søvn efter en lille times tid, men den lille var helt forvirret og kunne slet ikke forstå, alle lydene og larmen og fornemmelsen af at køre og sove samtidig. Det tog adskillige timer, inden det lykkedes ham at falde til ro.


Resten af natten forløb fint. Dynerne var okay, temperaturen var fin (måske lidt til den varme side), og selvom det svenske Snälltåget er et gammelt tog, larmer det ikke mere, end man kan forvente. Og jeg synes heller ikke, der var meget larm fra godstog og andet i løbet af rejsen. Man kan sagtens sove, og hvis man som voksen synes, at madrasserne er lige lovlig hårde, har man mulighed for at tage en ekstra lille madras, som ligger oppe i den øverste køje.


Morgenen var hyggelig. Vi blev vækket af togpersonalet (som gav os vores pas tilbage, som vi havde afleveret så vi ikke behøvede at blive vækket om natten til paskontrol), og så trillede vi stille og roligt ind i Berlin. Vi havde ikke bestilt morgenmad i toget, og det viste sig at være en god ide. Vi ville ikke rigtig have haft tid til at spise det uden at skulle vække børnene unødigt tidligt, og den lille kupé egner sig ikke særlig godt til komplicerede måltider med børn. Vi havde en bolle og et par bananer med, og det var perfekt (der er i øvrigt vand til alle i toget, så det behøver man ikke at tænke på).




Foto: Snälltåget. Gammelt og solidt


Hjemrejse

Ingen grund til at møde op på Berlins Hauptbahnhof for tidligt, når man skal hjem. Det er en kaotisk banegård, det er småkoldt, og når det bliver aften, dukker luskede lommetyvstyper op, og nattoget ankommer alligevel ikke før tid. Vi havde en forestilling om, at det ville komme en halv time før afgang, så vi stod med vores bagage alt for tidligt, og det er der ingen grund til. Det betød, at vi måtte tage 25 ture på rulletrapperne og 5 besøg i kiosken, mens vi prøvede at holde varmen.


Men af sted kom vi, og drengene faldt i søvn næsten med det samme. Klokken 20:20 er et rigtig godt afgangstidspunkt med et nattog for en børnefamilie.


Men så kl. 2 om natten skete der noget dumt. Det danske politi kom om bord på toget, for at tjekke alle passagerernes pas, og hvis du tror, at det er sjovt at blive vækket til lyden af: ”Bank, bank, det er det danske politi, find dit pas frem, passport, please”, så tager du ganske fejl. Det er en modbydelig måde at blive vækket på, og man må tage sig selv til hovedet over, at voksne mennesker kan nå frem til, at dette er den mest effektive metode til at forhindre flygtninge, banditter og radikaliserede syrienkrigere i at finde vej ind i Danmark.


Her er en helt gratis ide: Hvad med at togpersonalet ringer til politiet, hvis der er nogle mennesker med nogle underlige pas? Eller uden pas? Eller hvad med eventuelt bare nogle stikprøver ved grænsen? Ja, nu er jeg jo hverken populistisk politiker på valg, specielt fremmedfjendsk anlagt eller professor med indsigt i grænsekontrol, men jeg har svært ved at forstå, at andre end de allermest bange-for-alt-i-verden-DF-typer, kan synes, at det her er den mest optimale løsning.


Det tog politiet cirka en time at vække alle voksne og børn, forringe alles nattogsoplevelse for at indhente præcis de samme oplysninger, som togpersonalet havde opsnappet seks timer tidligere.


Og hvis jeg endelig skal finde et lille lyspunkt i dette stupide natte-intermezzo, skulle det måske være, at det minder os om, hvor vigtigt det er med tillid mellem lande, og hvor glade vi skal være for, at vi ikke generelt lever i en politistat. En ikke helt uvæsentlig påmindelse efter fem dage i det tidligere DDR.

---


Kl. 06:33 ankom vi til Høje Taastrup, hvilket var fem minutter før planlagt og derfor lige ved at tage fusen på os: ”Sko på for satan, vi er her nu”. Som faste togrejsende er vi ikke vant til, at et tog ankommer fem minutter før køreplanen, men det kan altså sagtens ske med et nattog, hvor spillereglerne ændrer sig en smule. Men det var jo bare skønt, og så kunne vi nå et tidligere tog mod Roskilde, og den slags positive oplevelser får man alt for sjældent ude på skinnerne.


Men alt i alt kan det bestemt anbefales at tage familien med i nattoget til Berlin. Det er en hyggelig rejseform, man kommer hinanden ved, og der er noget ganske særligt ved at være en helt familie med morgenhår på en perron i en storby i Europa.


Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle