#347 Fars politikskole

Det er tirsdag eftermiddag. Byen sitrer. Alle forholder sig til valget. Folk har forskellige dagsordner. Og drømme. Nogle vil have væltet borgmesteren: Han bliver aldrig lige så god som Joy. Andre vil beholde ham: Roskilde klarer sig jo glimrende, hvorfor lave om på det? Nogle forholder sig til de enkelte områder: Ældreplejen, forholdene for erhvervslivet, omstillingen på skoleområdet hvor ressourcer, og børn, flyttes fra special- til almenområdet. Og så selvfølgelig enkeltsagerne. Som nu diskussionen om, hvorvidt det store historiske torv, Stændertorvet, egner sig bedst til udeservering eller parkering. 

Jeg tvinger også mine børn til at engagere sig: "Kom nu, I skal med over og stemme."

-Jeg gider ikke.

-Det er kedeligt. Hvorfor skal jeg med?

Fordi det er vigtigt. Kom nu bare.

Af sted til Østervangskolen. Vi møder en masse, vi kender. En af naboerne giver en high-five. Han holdt også børnevalg for ungerne i bofællesskabet i går. God stil. Ungerne får øje på skålen med bolsjer i forskellige farver. ”Frit valg” siger den tilforordnede til ungerne og griner. Demokratiet er en festdag. Jeg går ind og stemmer, og ungerne går om på den anden side af forhænget. Bagefter går vi hen og kigger på stemmesedlerne på væggen. De er monsterlange:

-Den hvide seddel er den med borgmesteren, og den gule handler om sundhed.

-Hvor mange krydser må man sætte?

-Kun et på hver. Det er vigtigt.    

-Ville det ikke være smartere, hvis sedlerne var kortere?

-Jo, men det kommer jo an på, hvor mange der har lyst til at stille op. Du kan jo også selv stille op en dag.

-Ellers tak.

----

Videre hjem og proppe valgæbleskiver i ovnen. Jeg har været nødt til at bestikke dem.

-Men før vi spiser er der ”fars politikskole”.

-Åh nej, hvor lang tid tager det?

-Kun 5 minutter.

Ungerne smider sig i sofaen med hver deres dyne. De lader som om det er ulideligt, men jeg kan se, at de har det sjovt.

-Rejs dig op far, ellers er det ikke rigtig undervisning.

Jeg rejser mig op og skriver på den kuvert, som valgkortet har været i.

-Der findes to magiske tal i Roskilde byråd. Det ene er 31, for det er pladserne i selve rådet. Det andet er 16, for hvis man har 15 venner plus en selv, så har man flertal, og så kan man blive borgmester.

Jeg kan se en glød i øjnene hos den store. Han er med mig. Han har fanget den. Jeg fortæller ham lynhurtigt, at de røde er lidt som Robin Hood, de konservative vil bevare alt det gode, og de blå vil sikre frihed til alle.

Fars politik-skole er slut. Det var kun begynderkurset i år. Det bliver meget vildere, når vi kommer til folketingsvalget, men det er der ingen grund til at fortælle dem nu. Jeg overvejer at spørge dem, om de vil se valgresultaterne i fjernsynet, når de tikker ind. Men så kommer jeg i tanke om landskampen. Den bliver jeg nødt til at se. Det er da også pokkers, at den skal spilles samme aften.  

Jeg beslutter mig for, at jeg bare putter den lille og lader den store være på skærm.

De skulle jo nødig få indtryk af, at fodbold er vigtigere end kommunalvalget.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her