#349 Monotasking i børnefamilien

Jeg har lovet en bofælle, at jeg ville skrive en tekst om monotasking, så det bliver jeg nødt til, for man skal holde, hvad man lover. Problemet er bare, at jeg ikke har tid. Det er torsdag i dag, og jeg arbejder som bekendt med en udmarvende deadline som hedder fredag. Så hvis teksten skal ud i denne uge, skal det gå stærkt. Og det kræver, at jeg sætter mig ved computeren lige nu og kun fokuserer på denne ene opgave. Ingen distraktioner. Ingen svinkeærinder til fodbold- eller nyhedssider. Ingen overspringshandlinger, hvor jeg pludselig finder mig selv i færd med at læse avis eller spille guitar eller noget tredje, der ikke har noget med teksten at gøre. Men hov, det er jo netop det, monotasking handler om. At man kun fokuserer på én opgave af gangen. Altså det modsatte af multitasking.

Min bofælle havde hørt om begrebet fra en håndværker, der var glad for, at hans arbejde ”tvang” ham til monotasking, fordi han derved lærte kunsten at holde fokus og blive ved med kun at gøre én ting i lang tid ad gangen. Lidt ligesom når man skriver. Så er man også tvunget til at fordybe sig i kun dét, for ellers skal man hele tiden starte forfra, og det er bøvlet. Så på den måde kan man sige, at jeg har sikret mig selv en bunden monotasking træning, fordi jeg altid skal sørge for at få skrevet noget. Men selv her er det svært. Nu fik jeg for eksempel lige en sms, og bare det, at jeg fik den, betyder, at mine tanker vandrer væk fra teksten, og nu siger alle signaler i mit system, at jeg bør tjekke telefonen. For tænk nu, hvis det er noget vigtigt. Tænk nu hvis det er noget, der simpelthen ikke kan vente.   

Men jeg ignorerer signalerne og bliver ved med at skrive. Det er en selvstændig pointe. Og jeg lader i stedet tankerne vandre til børnefamilietilværelsen, som i al dens kompleksitet og krav om logistik kalder på multitasking. Her kan man ikke lige sige: "Vent lige, baby. Far er lige ved at fordybe sig i ugens tekst, så du må skrige videre om en time." I børnefamilien er der ofte brug for, at man skifter fokus, fordi der opstår behov man skal tage sig af, og derfor reduceres muligheden for monotasking til små udvalgte lommer, hvor man så skal være ekstremt dygtig til at sige: "Nu sørger jeg lige for at lægge alle mine skærme væk og nøjes med at fordybe mig i et enkelt projekt, som kan give mig noget livskvalitet."  

Med mindre selvfølgelig, at man monotasker sammen med sit barn. Og det ved jeg fra min egen krop er benhårdt. Altså at komme derhen, hvor man laver noget med barnet, hvor man er så fordybet, at man rent faktisk ér i det. Uden at tankerne vandrer alle mulige andre steder hen. Det kan nogle gange føles som et ekstremt bjerg at bestige, når den store spørger, om jeg ikke vil lave en film med ham, eller når den lille spørger, om jeg ikke vil spille et spil, som jeg ved kommer til at kræve al min koncentration i de næste to timer. Og det er jo egentlig åndssvagt. For når jeg endelig tager mig sammen og siger ja, ender det jo altid med at være hyggeligt. 

Men måske er vi bare som mennesker blevet trænet i at modtage det hurtige fix, sms’erne, likes’ne, notifikationerne og de indkomne beskeder. Og måske er det derfor blevet sværere at nå hen til koncentrationen og fordybelsen. Jeg læste for nylig en undersøgelse der viste, at skolebørn nu kun er i stand til at fordybe sig i gennemsnitligt syv minutter ad gangen. Og jeg er ikke sikker på, at det står meget bedre til med os voksne.

Så det kan jo også være derfor, at begrebet monotasking dukker op netop nu. Ligesom begrebet rawdogging, hvor influencere eksperimenterer med alenlange flyveture uden nogen former for underholdning og stimuli undervejs, fordi de gerne vil opleve den mentale effekt. Måske er der ved at opstå en længsel efter evnen til at kunne sortere al støjen væk og bare sætte sig ned og fordybe sig i noget. Enten alene eller sammen med sit barn. Og måske er denne her mørke tid, der indbyder til indendørs hygge os samvær, en kærkommen anledning til at teste det af.

Og nu er jeg i mål. Endelig. Det lykkedes mig at skrive i over en time uden at tjekke hverken net eller beskeder. Så nu har jeg selvfølgelig kraftige abstinenser. Teksten er hermed færdig!

Tak fordi du læste med.  

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her