Brev til bedsteforældrene i Danmark
Kære bedsteforældre
Da jeg var barn, holdt mine bedsteforældre som regel deres sommerferier i Hvide Sande i et sommerhus, de havde lånt. Så fik jeg lov til at komme på ferie hos dem, og det meste af tiden gik vi og hyggede os. Måske en lille tur til stranden. Eller købmanden. Og så ellers i haven, hvor jeg særligt husker de lange eftermiddage, hvor bedstemor lå i liggestolen med en kryds og tværs, mens bedstefar sad under parasollen med avisen, og jeg tullede rundt for mig selv og legede i den lille sandkasse eller på terrassen med mine legetøjsbiler. Sådan kunne der hurtigt gå en uge, og jeg synes, det var skønt.
Jeg ved slet ikke, om den nye generation af bedsteforældre tager til Hvide Sande? Gør I det? Jeg fornemmer, at I hellere vil til Bali og svømme med delfiner, til Peru og tale med indianere, til Spanien og vandre Camino eller til Kreta på fjorten dages yogaferie. Og det kan jeg sådan set godt forstå. Det virker umiddelbart betragtelig sjovere med en bloody mary på Maldiverne end en Gammel Dansk i Harzen.
Og måske er det, fordi I er så rock n roll, at I laver så mange aktiviteter med jeres børnebørn. I tager dem på ture til Legoland, svømmehallen, biblioteket, stranden, fodboldbanen og Zoologisk have, så det er helt sikkert, at lille Ole bliver fyldt med indtryk og oplevelser og har lyst til at komme på ferie hos jer igen.
Men måske har I glemt en vigtig del af jeres bedsteforældre-opgave i ren og skær beruselse over at være den mest raske, rørige og velhavende bedsteforældregeneration nogensinde. Måske har I glemt, at mennesker også har brug for at lære at kede sig og ikke mindst at lære ”at overvinde egen kedsomhed”. Men børn i dag har ingen, der vil lære dem det. Alle har så travlt med vise dem hele verden, at ingen tager dem til Hvide Sande og viser, hvad der sker, når der ikke sker en pind.
Så måske burde I tage fat her og gøre noget ved det. Måske burde I gøre det til en hovedopgave at lære lille Ole at kede sig, så han ved, hvad det vil sige, når han en dag i fremtiden skal sidde og vente på bussen og telefonen er løbet tør for strøm.
I kunne starte med at arrangere en monsterkedelig ferie:
1. Lej et sommerhus i Danmark i 14 dage.
2. Sørg for at der ikke er noget internet (denne nyhed bør først overleveres til barnet ved ankomst, da der ellers er stor risiko for flugtforsøg)
3. Sørg for at fjernsynet ikke kan bruges.
4. Undgå ture ud af huset.
5. Vis barnet at det er fedt bare at sidde og læse i en bog.
6. Stå til rådighed hvis barnet pludselig foreslår traditionelle sommerhusaktiviteter som kortspil eller gåture.
Jeg ved godt, det lyder drastisk, men jeg tror virkelig, I kan give jeres børnebørn en gave for livet, hvis I tør være dem, der lærer dem kunsten ”at overvinde egen kedsomhed”. De lærer det nemlig ikke derhjemme eller i skolen, hvor der formentlig er stor fokus på at bekæmpe selv de mindste tilløb til kedsomhed, selvom det naturligvis er en bjørnetjeneste af rang at lære børn, at livet er en perlerække af veltilrettelagte aktiviteter, distraktioner og store oplevelser.
Og I har alle forudsætninger for at tage opgaven på jer. I har tid. I har penge. I har selv prøvet at overvinde kedsomhed, og I siger aldrig nej til en god udfordring. Så bare kom i gang. Og sørg for at stå imod de første svære dage, hvor barnet sikkert vil kalde ferien for både børnemishandling og et mareridt og ønske jer hen, hvor peberet gror. Når chokket først har lagt sig og barnet har klaret sig igennem og oplevet, hvor fedt det er at aktivere sig selv, vil det sikkert synes, at det er den fedeste ferie nogensinde (og ellers kan I bare sige, at det hele var en åndssvag ide I fik efter at have læst et debatindlæg på nettet).
God kedelig ferie og tak fordi du læste med.
Denne tekst er en gennemskrivning af teksten Brev til bedsterne, der blev udgivet i april 2019. Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 13 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
