#191 Mave-Qatar


Foto: Unsplash.com

Mavekatar eller funktionel dyspepsi som det hedder på uforståeligt lægesprog er en tilstand præget af sure opstød, halsbrand og kvalme. Lidt ligesom man får det, når man hører FIFA-præsident Gianni Infantino tale om, hvordan han både føler sig lidt gay, lidt handikappet og lidt diskrimineret, fordi han har oplevet kommentarer om at være rødhåret og anderledes, dengang han gik i skole. Mindre forståelse for diskriminerede og undertrykte befolkningsgrupper, skal man langt ud i det mellemøstlige ørkensand for at finde.


Det ændrer imidlertid ikke på, at jeg har valgt at følge med i verdensmesterskabet i Qatar. Endda med åbne øjne og efterhånden også god samvittighed. For VM er bestemt ikke det værste ved moderne fodbold i disse år, snarere tværtimod. Det værste ved fodbold i dag, er oliesheiker og gamle mænd i jakkesæt, der kaster rundt med millioner og milliarder i en grådighedsspiral af en anden verden, hvor der bliver leget med klubber, ejerskaber og menneskers følelser i et helt usmageligt omfang.


Og her er verdensmesterskabet nærmest den pæne dreng i klassen, i hvert fald hvis man ser på det sportslige. Her kan succes ikke købes for penge, eksemplificeret ved Qatars pinligt ringe landshold, der ellers har trænet på de fineste træningsanlæg, der kan erhverves for blodige emigrantgysser. Her handler det om sporten, om at udpege de bedste spillere i forskellige lande, som så dyster mod hinanden på tværs af kontinenter, mens hele verden kigger med. VM i fodbold bliver (stadig) vist på store public service stationer i de fleste lande og når således ud til alverdens tv-seere modsat det meste professionelle fodbold i dag. VM er derfor en vigtig sammenhængsskabende begivenhed, hvor hele verden kan forføres af en flok charmerende afrikanere eller disciplinerede stadionopryddende japanske fans. VM er glæde, udsyn, samtaler om verden og en påmindelse om, at der findes værdier, normer og livssyn, som er fremadartede, anderledes og svære at forstå.


Men betyder det så, at vi skal holde vores mund, når VM bliver afholdt i et land, som vi ikke sympatiserer med, når det har kostet tusindvis af migrantarbejdere livet, og når det bliver afholdt af nogle banditter, som vi ønsker hen, hvor peberet gror?


Og nej, det gør det selvfølgelig ikke. Men vi ændrer altså ikke verden ved at blive hjemme eller slukke for Danmarks Radio eller TV2. Lad os i stedet gøre noget andet. Lad os handle i overensstemmelse med de værdier, vi er rundet af og undervise os ud af krisen. Lad os finde pegepindene og verdenskortene frem og sætte menneske- og LGBT+ rettigheder på skoleskemaet overalt i landet, hvilket i øvrigt allerede er ved at ske. I sidste uge så jeg, at en folkeskole i Roskilde satte undervisning i menneskerettigheder på skoleskemaet på alle klassetrin, inden de gik ned og så Danmark-Tunesien på storskærm. Vores lokale højskole har også sat emnet til debat, ligesom adskillige barer, forsamlingshuse og undervisningsinstitutioner diskuterer, samler ind til Amnesti og pynter op med regnbueflag for at hylde diversitet. Lad os bruge anledningen til at undervise os selv i de værdier, som vi hylder, og lad det her bliver tidspunktet, hvor arbejder- og LGBT+ rettigheder for alvor bliver noget, som den almindelige dansker tager alvorligt og vil kæmpe for.


Lad os se fodbold, lad os feste, kysse mennesker af alle mulige køn, tale med vores unger om, at det er sejt at have ytringsfrisind og ret til ubegrænset kærlighed, lad os sende politikere til Qatar med regnbueflag på armene, sætte tyskerne til at holde sig for munden og lade journalisterne blive ved med at klø på med deres kaskader af kritiske spørgsmål, så FIFA folkene og oliesheikerne bliver mere og mere blå i hovedet af frustration og forundring over al den insisteren på anstændighed og basale rettigheder, som de oplever fra de vestlige lande.


For hvad er ideen i at have alle de rigtige værdier, hvis man ikke skal vise dem frem og leve efter dem under en begivenhed som denne? Tror vi virkelig på, at vi gør verden til et bedre sted ved at isolere os i det høje nord, blive mere og mere mavesure og indadvendte, mens resten af verden jubler med Saudi Arabien, Brasilien og hvem der nu ellers har tænkt sig at tage kloden med storm i den måske mest samlende begivenhed af alle.


Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 13 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her





0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle