Jeg er blevet bedt om at komme i radioen og tale om praktisk dannelse. Det er jo absurd. Det svarer til at få en tømrer til at tale om elektricitet eller en frisør til at tale om biler. Jeg ved ikke noget om det. Overhovedet. Jeg er måske det mindst praktisk dannede væsen i hele kongeriget, og mine hænder er så bløde, at jeg jævnligt bliver spurgt, om jeg bruger en særlig creme eller lotion, og hvilket mærke der i så fald er tale om. Jeg bruger udelukkende mine hænder til at bladre i bøger og trykke på taster på computeren og måske åbne en dør en sjælden gang i mellem, hvis det ikke lykkedes mig at følge slipstrømmen og undgå anstrengelsen.
Og nu vil radio-Marie så have mig til at være en slags praktisk dannelsesekspert. Vistnok fordi Bonderøven har skrevet en bog om emnet, hvor han argumenterer for, at vi skal genopdage håndværket og tale om praktisk dannelse i folkeskolen. Men vi kan jo for pokker ikke alle sammen leve som bonderøven. Den mand giver mig konsekvent dårlig samvittighed med sin perfekte Kastanjegård og harmoniske hørklædte og hjemmefiltede vi-lever-totalt-i pagt-med-naturen-familie. Så går han lige ud og høster en mark med en le, inden han bygger en saftpresser af tømmer fra sin egen skov, mens konen sylter en rabarberkompot med en nyfødt sovende baby i den hjemmestrikkede bæresele.
Og radio-Marie er tydeligvis røget lige lukt i alt-der-minder-om-praktisk-arbejde-er-ubetinget-godt-fælden. Men den går bare ikke, Granberg. Vi, de blødfingrede, funktionærerne, embedsmændene, lektorerne, revisorerne, advokaterne, It-supporterne, jobcentermedarbejderne, konsulenterne, dem fra Skat, sekretærerne, ja, med andre ord alle os, der ville blive arbejdsløse på ti minutter, hvis strømmen og internettet pludselig forsvandt. Vi nedlægger protest i samlet flok, gør vi. Nu har vi brugt adskillige år på at akademisere skolesystemet og skabe et samfund, hvor man kan klare sig uden kunne smøre et tændrør eller skrue en rawplugs, og så kommer I her og vil forandre det hele.
Heldigvis er I oppe i mod overmagten. Heldigvis hersker der en gennemgribende forståelse af, at det er langt vigtigere at lære at læse og regne end at bruge sine hænder til noget praktisk. Vi lader nogen gange som om, at det er ligeså fint at gå på erhvervsskole som på universitetet, men alle ved, at det bare er noget, vi leger. Der er langt mere prestige i boglige og akademiske færdigheder, og sådan skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad skulle der ellers blive af alle os, der aldrig har lært at gøre noget praktisk?
Tak fordi du læste med.
På søndag kan du høre mig tale om praktisk dannelse i programmet Hjælp - jeg er forælder på Radio 4 klokken 11. Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 13 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
