#308 En svag karakter

Dette indlæg har også været udgivet i Politiken d. 26 februar 2025

Politikerne er i gang med at vedtage en reform, der skal fremme interessen for erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelser, fordi alt for mange procent af en ungdomsårgang i dag vælger det almene gymnasium. Derfor vil man introducere en ny ungdomsuddannelse, EPX, som skal understøttes økonomisk og tilbyde attraktive ungdomsmiljøer, gode faglokaler og dygtige undervisere.

Men samtidig hæver man adgangskravet til det almene gymnasium, så man nu skal have 6 i gennemsnit efter endt afgangsprøve for at komme ind. Og her opstår problemet. For på den ene side skal det være sejt at tage en gymnasial uddannelse af mere praksisrettet karakter, men på den anden side signalerer man med det nye adgangskrav, at det kun er de klogeste, der får mulighed for at vælge STX.

Tror man virkelig på, at det bliver mindre attraktivt at gå på det almene gymnasium, hvis det bliver sværere at komme derind?  Unge mennesker ved jo godt, hvor festen er. De ved godt, hvor der er prestige, og hvor man skal gå i skole, hvis man gerne vil have en fremtid med gode arbejdsforhold og høj løn. Det tager dem to sekunder at afkode, at den røde hue er for de kloge, mens den grønne hue er en discountmodel for dem, der ikke klarede cuttet. Ja, det klinger hult, når Tesfaye siger, at det skal være sejt at arbejde med hænderne, når han samtidig laver et adgangskrav, der betyder, at kun de boglige kan komme på gymnasiet, mens resten må nøjes med at lave noget andet.       

Og tænk over, hvad det her kommer til at betyde i familierne. Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan vi herhjemme ville begynde at holde øje med vores ungers karakterer, når vi nærmer os afgangsprøven, for de vil sikkert være i tvivl om, hvad de vil lave efter folkeskolen, ligesom de fleste andre teenagere, og det er jo dejligt at have muligheden for selv at vælge.

Ja, jeg forudser et hav af ressourcestærke forældre, der vil engagere sig heftigt i afgangsprøverne og kigge junior over skuldrene og sikre sig, at det går godt. Dermed bliver det vigtigere end nogensinde have nogle engagerede forældre, der har overskud til at hjælpe med lektierne - og samtidig bliver det sværere at klare den, hvis man kommer fra mere uddannelsesfremmede hjem.   

Især fordi undervisningen i folkeskolen kommer til at forandre sig med dette tiltag. For når afgangsprøven bliver mere betydningsfuld, vil undervisningen komme til at pege mere hen mod prøven. Vi ved fra den pædagogiske forskning, og ikke mindst reformerne i 00’erne, hvor man indførte nationale test og tillagde afgangsprøverne større betydning, at det fører til en undervisning med mere fokus på basale kundskaber og færdigheder. Ganske enkelt fordi det er nemmere at måle en diktat og blækregning end eksempelvis et kreativt projekt eller en god diskussion. Man risikerer dermed at sætte gang i en bevægelse, der fører til kedeligere undervisning i en tid, hvor masser af vores børn lider af skolevægring og skoletræthed.

Derudover vil et øget fokus på afgangsprøven også føre til mere konkurrence i klasserne om at få de gode karakterer. Karakterer er i forvejen et kraftfuldt pædagogisk evalueringsredskab, og selvom det ikke er nulsumsspil, alle kan jo i princippet få 12 i alt, så vil de unge naturligvis sammenligne karakterer og tale om individuelle præstationer i langt højere grad end i dag, hvilket vil føre til et større præstationspres, og vi ved fra blandt andet de store trivselsundersøgelser, at præstationspres er en af årsagerne til, at mange børn og unge har det svært i dag.   

Og derfor er indførelsen af højere karakterer som adgangskrav til det almene gymnasium så kontraproduktivt. Det forstærker de unges opfattelse af, at der en hue for de kloge og en hue for de mindre kloge. Det gør det vigtigere at have forældre med overskud, der har mulighed for at hjælpe med lektierne og sværere for dem fra de uddannelsesfremmede hjem. Det fører til kedeligere undervisning i folkeskolen, og det fører til øget præstationspres og karakterræs i en folkeskole, hvor mange børn og unge i forvejen har det svært.

Tak fordi du læste med

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her