Nogle gange bliver man stillet en opgave, der er så åndssvag, men dog spændende, at man bliver nødt til at løse den og skrive om den. Sådan fik jeg det, da jeg forleden snittede spidskål i fælleskøkkenet og blev spurgt, hvilke ti mennesker jeg ville sende ned i Regan Vest, hvis der opstod en nødsituation i Danmark. Regan Vest? Hvad er nu det? Jo, det er den bunker i Skørping i Nordjylland, 60 meter under jorden, som blev bygget i tresserne med det formål at huse 350 af Danmarks vigtigste personer i tilfælde af atomkrig.
Jeg spurgte bofællen, om jeg måtte tage familie og venner med, men det måtte jeg ikke. Jeg skulle udelukkende tænke på landets, eller Rigsfællesskabets (som vi siger nu) fremtid. Så hvem ville være oplagte at redde, hvis man skulle gennemleve en krise og bygge noget fornuftigt op på den anden side?
Ja, skørt nok var den første person, jeg tænkte på, Anders Fogh Rasmussen. Og det giver jo ingen mening. Manden er uden realpolitisk indflydelse, og jeg har stort set altid været uenig med ham. Hvorfor pokker poppede han op? Handler det om lederskab, og om at han var ”den stærke mand” i min ungdom. Og er jeg virkelig sådan en, der længes efter stærke mænd, når lokummet brænder? Nå, pyt med det. Han skal under ingen omstændigheder med.
Så er der Mette Frederiksen. Hun er statsminister og nutidens svar på Anders Fogh, og hun har jo ligesom brandet sig som kriseminister, så hende bliver jeg nødt til at prioritere. Hun ville også blive ekstremt skuffet over at blive fravalgt. Og så er hun grundig. Og velforberedt. Sikkert ikke så tosset med en indflydelsesrig stræbertype, der tænker over detaljerne og ikke undervurderer krisens omfang.
Men allerede her bliver det svært. Jeg har virkelig ikke lyst til at tage Lars Løkke med, men jeg tror, jeg bliver nødt til det. Han er landets udenrigsminister, har et kæmpestort internationalt netværk, og selvom han er dårlig til engelsk, er han ekstremt god til smalltalk, så han har sikkert fået en masse gode venner over de skattefinansierede rødvine i Paris og Bruxelles. Og vi har brug for en mand, der kan ringe og hyggesludre med lederne i de andre bunkere i hovedstæderne i Europa. Men nok ikke USA. Jeg forestiller mig, at det er deres lederskab, der har udløst selve krisen.
Men hm….. Mette og Lars giver ubalance. Det må kunne løses med en Pelle. Jeg tager Pelle Dragsted fra Enhedslisten med. Vi får brug for en rationel humanistisk stemme, der kan agere modpol til Løkkes nulvækst og Mette Frederiksens hang til autoritære styreformer. Og hvis det lykkes de tre at blive enige om noget, må det være aldeles slidstærkt og langtidsholdbart.
Og så er der pædagogikken. Enhver pædagogisk nørd ved, at det vigtigste, når der skal bygges nye samfund er, at man gør sig tanker om de fremtidige generationer, så man undgår indskrænkethed, egoisme og en befolkning, der makker ret uden at stille kritiske spørgsmål. Men hvem pokker skal det være? Jeg leder efter en blanding af Grundtvig, Holger Henriksen og Per Schultz Jørgensen? Men jeg tror ikke, der findes sådan en. Så jeg går i stedet med Svend Brinkmann. Fordelen med Svend er også, at han kan tage sig af både pædagogikken og psykologien. Også psykologien i bunkeren. Jeg forestiller mig, at der bliver fast arbejde til en psykolog, når Mette, Lars og Pelle holder møder om, hvordan fremtidens samfund skal finansieres.
Men nu bliver det altså virkelig svært. For nu kommer jeg væk fra de områder, jeg ved noget om. Men jeg har brug for en soldat, og jeg kender kun dem fra Krigens døgn på DR1, så jeg tager Karsten Marrup med, for han slår mig som en sympatisk og konsekvent slagsmarksanalytiker fra forsvarsakademiet. Anders Puck er for sød, Claus Mathiesen for akademisk, og de andre ved jeg ikke, hvad hedder, så det må bliver ham. Vi har brug for en person i uniform, der kan stå ved et stort kort i bunkeren og have det store overblik.
Og en bankmand. Vi er nødt til at have en bankmand. Til at opbygge en fremtidig finansiel sektor. Men det skal ikke være en af de grådige profitorienterede typer, vi kender fra de store banker i dag. Måske direktøren fra Merkur eller en lille medlemsejet sparekasse, som rent faktisk ønsker noget godt for kunderne.
Og en klimaekspert, så vi sikrer os, at vi bygger det nye samfund i respekt for naturen.
Og en ingeniør, der kan sige: "Der skal være en bro der" og "Vi bliver simpelthen nødt til at tænke motorvejsnettet på en helt anden måde".
Og en sundhedsperson. Måske den nye Søren Brostrøm.
Og en, der ved noget om arbejdsmarkedet plus fødevarer og vandforsyning. Og som har masser af godt humør, så der kan komme gejst ned i bunkeren. Måske Magnus Heunicke. Spørgsmålet er bare, om det vil stige ham til hovedet at blive udpeget som humørspreder - den må jeg lige tænke over.
Men eller er den færdig nu. Listen over mennesker, der helt sikkert skal reddes i tilfælde af en ekstraordinær krise. Og den er jo meget god at have liggende. Hvis nu uheldet skulle være ude.
Tak fordi du læste med og sig endelig til, hvis du mod forventning skulle have lyst til at pege på nogle andre.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments