#319 Skal jeg være pave eller capo?

Jeg sad i en bus med min syvårige søn på vej til fodboldstævne, da han pludselig spurgte mig, om det mon var et sjovt job at være pave. Han havde åbenbart set nogle klip fra pavens begravelse, som havde gjort indtryk.   

-Altså, jeg tror, det er sjovt på den måde, at man har en masse ansvar og indflydelse og kan være med til at påvirke mennesker. Men jeg tror nu også, der en del bøvl forbundet med det.

-Som hvad?

-Øh jo, altså for det første skal man tro på Gud på en virkelig gammeldags måde og gå ind for mærkelige værdier som at kvinder ikke må være præster. Ligesom man heller ikke synes, at to mænd eller to kvinder kan være kærester, og det er jo noget pjat.

-Skal man altid have hvidt tøj på? Og en underlig lille hat?

-Ja, det er vist ligesom en del af det.   

---

Et par dage efter stod vi på Brøndby stadion og så Søhøjlandets helte lammetæve Brøndby (i første halvleg), og undervejs kiggede den syvårige flere gange betaget på capoen, altså ham som står i et lille metaltårn med ryggen mod banen og opildner de andre fans til at klappe i takt og skråle med på slagsangene.

-Far, tror du det er sjovt at være capo? Han ser jo slet ikke kampen.

-Øh, jeg tror det er sjovt på den måde, at man har en masse indflydelse på nogle mennesker, og man kommer sikkert tæt på spillerne. Men der er nok også en del bøvl.

-Altså lidt ligesom at være pave? Hvad tror du egentlig er sjovest?

---

Hm…interessant spørgsmål. Den måtte jeg lige have ind og vende. Er det egentlig sjovest at være capo eller pave? Begge verdener er jo temmelig fjollede. Med søndag som absolut mærkedag. I begge verdener har du en menighed, folk der ser op til dig og følger dine anvisninger. Der er også en form for dresscode begge steder, selvom de stilmæssigt ligger et stykke fra hinanden. Og så er det rendyrkede mandefællesskaber, hvor man taler om bestemte emner på bestemte måder. Nærmest i koder.

Men det er nu nok sjovest at være pave. På grund af indflydelsen. Rækkevidden. Pengene. Men okay. Man er også lidt til grin. Der er er nok mange, der betragter dig, som en joke og et levn fra fortiden. Og den amerikanske præsident gør nar af dig.

Men man er måske også lidt en joke som capo. Elsket af nogle, hadet af andre. Men her kan man i det mindste trække sig. Når man får kone og børn og det begynder at virke fjollet, at man prioriterer udekampe over runde fødselsdage og konfirmationer.

Som Pave hænger du på den ”for life”. Og kan kun hænge ud med gamle biskopper og kardinaler, og hvad de ellers hedder, dem du skal sidde og hænge ud med i konklavet, som det hedder (ligesom i Forræder).

Ej, den er sgu svær denne her. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige, så jeg endte med et politikersvar:

-Jeg tror faktisk ikke, nogen af delene er specielt sjovt. Måske bør du overveje noget helt tredje. Der er jo heldigvis også lang tid til at finde ud af det.

Tak fordi du læste med.   

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her