#321 Trold kan ikke tæmmes

Man skal have en trold til sine børnefødselsdage. Basta. Det har vi altid haft. Eller egentlig startede det som en høne for en del år siden, hvor vi skulle have børnehaven på besøg til fødselsdagsfejring og fik lyst til at ”spice” det lidt op:  ”Kan vi ikke finde på et eller andet åndssvagt? Vi har jo en hønemaske liggende, kan vi ikke gøre noget med den?” Og så udviklede vi en historie, hvor en kæmpestor høne var låst inde i et redskabsskur og skulle trylles frem af en masse børn og en heks (min kæreste), og så skulle børnene gå rundt med kæmpehønen (mig) og løse opgaver og måske finde en skat til sidst. Og det synes ungerne selvfølgelig var ekstremt sjovt, og i det næste lange stykke tid talte de hele tiden om den kæmpestore høne, og børnene kiggede mistroisk på mig, når de så mig henne i børnehaven.

Og så får man jo ligesom mod på mere. Og derfra skiftede vi hønen ud med en trold, ikke fordi hønen havde gjort det dårligt, bestemt ikke, men fordi hønemasken var lidt irriterende, og der var full Face troldemasker på tilbud, og der er også noget mytisk og uhyggeligt over trolden, som vi tænkte kunne have en god effekt.

Men her skal man så passe på, at uhyggen ikke tager overhånd. Første gang vi ”troldede” til børnefødselsdag havde vi engageret en nabo som trold, og han dukkede op på sin altan med troldemaske og havde på eget initiativ fundet et kostume, og så stod han der, hævet over ungerne og var lidt for uhyggelig, så han fik nogle af børnene til at græde og én til at kaste sig ud i et helhjertet flugtforsøg. Og det var der vi lærte, at overgangen fra høne til trold skal være nænsom, så man ikke ender med at traumatisere børnene i nulte klasse. 

Sidste år var det mig, der var klædt ud, her havde vi skabt en historie, hvor børnene skulle hjælpe trolden, der havde mistet sine sanser. Jeg talte med troldestemme og gav den gas som en trold, der hverken kunne se, høre eller lugte. Ungerne havde nu nået en alder, hvor de havde det fint med trolden, men hvor de gik enormt meget op i at fortælle, at de godt vidste, hvem det var: ”Det er din far, det er din far, det er din far", råbte de. Og jeg nægtede selvfølgelig, som man gør, når man forsøger at værne om sin troldeidentitet, men løbet var kørt i forhold til at skabe den særlige stemning, hvor børnene er begejstrede, men også skræmte og en lille smule i tvivl. 

Derfor tog vi det til ”next Level” i år. Lavede samme set up, samme sted, samme børn, og så samlede jeg ungerne og sagde, at de skulle synge efter trolden for at lokke ham frem, og så ville jeg gå ind og se, om han var der igen i år. Og børnene råbte og skreg: ”Vi ved godt, at det bare er dig, og nu går du ind og klæder dig ud.”

Men! Ha ha ha ha ha ha. Vi snød dem. Vi havde fået en bekendt til at komme og være trold, så først kom trolden ud og talte med ungerne, og pludselig kom jeg til syne samtidig, og så var deres hoveder ved at eksplodere. For hvordan pokker kunne det lade sig gøre? Og hvis det ikke er ham, hvem er det så? Og det kan vel for fanden ikke være en ægte trold? Vel?

En stemning af fryd, mystik og spænding bredte sig, og alles øjne var dybt fokuserede på det underlige og lidt uhyggelige væsen.

Og det er lige præcis derfor, man skal ”trolde” for ungerne på børnefødselsdagen. Fordi det sætter fantasien i gang og giver dem en oplevelse med stor intensitet og nærvær. Og noget at tale om. Og så er det sjovt. Også for de voksne. Det er trods alt ikke hver dag, at man giver sig selv lov til at lege og skabe sig åndssvag foran en hel masse sagesløse unger.

Tak fordi du læste med og held og lykke med trolderiet

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her