#330 Superdad køber ind

Jeg bor over for en mand, der går mig på nerverne. Han er på en måde en slags spejlbillede af mig. Han er lyshåret, knap 40 år gammel, underviser i pædagogik og har små børn, som han bruger meget tid sammen med. Men modsat mig, gør han alt med overskud og en selvsikkerhed, der får almindelige opdragelsesudfordringer til at prelle af. Han bliver aldrig træt, han bliver aldrig slået ud af kurs, og han lader aldrig sine frustrationer gå ud over sine børn. Og så har han selvfølgelig tre børn. Og arbejder med pædagogik på et højere niveau end mig. Og tjener helt sikkert også flere penge, end jeg gør.

En dag da jeg skulle ud og handle med min yngste søn, mødte vi Superdad, som var i færd med at pakke sin ladcykel, som selvfølgelig er en ægte Christiania).

-Vi skal lige et smut i Føtex.

-Hyggeligt. Det skal vi også.

----

Solen skinnede, så jeg valgte at slentre med den treårige i klapvognen gennem Roskilde Ring. Jeg tænkte over, at jeg er glad for, at vi er sådan en familie, der tager børnene med i supermarkedet. Selvom det fører til alt fra hyggelige til kaotiske slæbe-skrigende-børn-igennem-hele-butikken-ydmygelser og pege-på-slikposer-med-store- hundeøjne-ture. Men det er jo vigtigt, at man lærer sine børn at færdes samfundet. Og i det store hele har vi sgu fået meget godt styr på handle-med-små-børn-disciplinen.

Måske fordi vi er effektive. Og børnene kan mærke, at her er noget, vi skal have klaret i en fart. Eller fordi vi tænker over, hvordan vi har dem med. Hvornår skal den lille blive i klapvognen? Hvornår skal han holde fast i indkøbskurven og tie stille. Alle den slags små detaljer som sikrer ro og kontrol i en ellers hektisk situation.

---

Nå, men den treårige og jeg kom ned i Føtex og fandt indkøbssms’en og gik i gang fra en ende af: Halvblød avokado, lasagneplader, mælk, gouda, økologiske æg, sodavand, hakket oksekød, cookies, agurk, yoghurt med pære og banan, stor creme fraice 18%. Henne i mejeriafdelingen lænede jeg mig ind over mælken og undrede mig over, hvor stor prisforskel der egentlig er på almindelig og økologisk, da en lille dreng høfligt puffede til mig.

-Undskyld, er det okay, jeg lige smutter herind?

-Ja, selvfølgelig.

Hvor kendte jeg ham fra? Nå ja, Superdads ældste. Han gik rundt med en indkøbsliste og fandt forskellige varer, som han lagde i sin egen lille kurv. Senere, ved frugt og grønt, så jeg lillesøsteren på tæer i forsøg på at nå en broccoli på hylden over kartoflerne. Hvad havde de gang i? Gik de alene rundt i supermarkedet? Uden opsyn?

----

Senere på eftermiddagen gik jeg over til Superdad for at aflevere en bog tilbage, som jeg havde lånt (han havde anbefalet den varmt, men ikke lige nævnt, at den var på engelsk).

-Jeg så dine børn nede i Føtex?

-Nå ja, vi har gang i et lille eksperiment, hvor ungerne får lov til at finde varerne selv, og så kan jeg være udenfor med den mindste og vente med at komme ind, til vi skal betale.

-Men hvordan ved din datter så, hvad hun skal have? Hun kan da ikke læse endnu?

-Nej, men vi sidder og laver piktogrammer om formiddagen, inden vi tager af sted. Så snakker vi om råvarerne, så de får et bedre forhold til dem. Jeg vil gerne have, at de lærer hele rejsen fra jord til bord, men indtil da, må de nøjes med at få medejerskab på rejsen inde i supermarkedet ha ha.

-Ha ha.

-Og så køber vi selvfølgelig kun økologisk. Så de lærer, at der er noget, der er mere lækkert end andet. Men det gør I vel også?

-Ja, for det meste. På nær hvis det er absurd dyrt.

-Okay…nå….sådan tænker vi ikke rigtig. Vi vil gerne give vores børn det bedste, og hvad skal man ellers bruge sine penge til, når man ikke orker være en del af brug-og-smid-væk-kulturen?

-Øh ja…sådan har vi det også mest..

-Men i virkeligheden vil vi helst støtte de lokale. Vi har overvejet at få æg og mælk fra en økologisk landmand, og vi prøver at besøge alle de små butikker i området, så det er faktisk meget sjældent vi havner i Føtex.

-Det er også en god ide at støtte de små. Men jeg bliver vist nødt til at smutte tilbage, det kan jo godt være lidt hektisk her i ulvetimen, ikke?

-Vi kalder det omsorgstimen.

-Øh..okay..hej.

-Hej.

Endnu en gang gik jeg knockoutet og overtrumfet hjem fra Superdads hus. Han er flink. Han er gavmild. Han er økologisk. Han har trænet sine børn i at gå alene rundt i supermarkedet og laver piktogrammer med dem, så de kan føle medejerskab for familiens indkøb. Han er på mange måder den perfekte udgave af mig selv, og alligevel synes jeg, han er skide-irriterende.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her