#334 Kender du solsikkesnoren?

Nogle debatter kører i ring og dukker jævnligt op til overfladen, som for eksempel den med alt for meget kommunikation over AULA, eller pylrede småbørnsforældre der curler for deres unger.

Men en sjælden gang i mellem kommer der noget nyt, som man ikke har forholdt sig til før. Sådan havde jeg det i løbet af sommeren, da der pludselig begyndte at køre en debat om solsikkesnore.

Solsikkesnoren er, hvis du ikke har hørt om den, en snor, som man har om halsen, hvis man har nogle ”usynlige” handikaps eller problemer, som kan gøre det svært at færdes ude i offentligheden uden at folk viser hensyn.

Jeg hørte første gang om snoren, da en influencer, der kalder sig Barnlig Far, skrev, at årets solsikkeindlæg havde affødt en masse negative reaktioner, fordi det blev insinueret, at han udnyttede sine børns snore til at springe over i køen eller opnå diverse fordele ude i offentligheden.

Og så fik jeg det lidt sådan: Er der noget her, jeg har overset? Noget jeg som lektor i pædagogik burde have set og udviklet en form for holdning til? Oplever vi netop nu kulminationen på et samfund, hvor mennesker ligefrem skilter med deres diagnoser? Står ved problemerne i stedet for at skjule dem? Og er det ikke meget godt? Eller risikerer man, at nogle mennesker kommer til at identificere sig så meget med deres diagnoser, at de til sidst ikke ser sig selv som andet end ”autist” eller en person med ADHD?

Og har influencerens læsere mon ret i, at der findes mennesker med solsikkesnore, der udnytter dem til at opnå fordele, som for eksempel at springe køen over i supermarkedet eller forlystelsesparkerne?

Jeg besluttede mig for at lege fritidsdetektiv og udforske fænomenet i min sommerferie. Og pludselig så jeg solsikkesnore overalt. Jeg så for eksempel en dreng, der var virkelig ked af det ved en togstation, hvor hans mor nærmest måtte slæbe ham ind i toget, og det var jeg jo glad for, for så var der ingen udnyttelse der, og jeg smilede omsorgsfuldt til moren, og signalerede med øjnene, at jeg sagtens kunne vise lidt ekstra hensyn.

Et par dage efter så jeg en ung mand som sad i kassen i et supermarked, og han blev utrolig stresset, selvom der kun var mig og en anden i køen, og det var jo også fint, og jeg sendte ham mit mest solsikke-omsorgsfulde-smil og signalerede med gab og rolig gestik, at jeg havde masser af tid til at vente.

Men så så jeg en dag en pige, der var mistænkelig normal og løb og pjattede med nogle andre børn, og senere så jeg to drenge, der stod og legede sammen, og det var endda i et sommerland, og så tænkte jeg, at det var nok nogle af snyderne, så jeg holdt øje med dem, da de skulle køre gokart, men der var umiddelbart ikke nogen, der lod dem komme foran.

Senere, da jeg glemte at holde øje med mit eget barn i en af forlystelserne, fordi jeg skulle observere en solsikkepige i skænderi med sin mor, gik det op for mig, at det muligvis ikke er supersundt at gå og holde øje med andre mennesker og deres solsikkesnore.

Så jeg indstillede efterforskningen og kan efterfølgende konkludere følgende: Solsikkesnore er designet til, at andre mennesker skal se dem, men det er dumt at gå og holde øje med dem. For det første er solsikke-mennesker præcis ligeså bøvlede, underfundige, unikke og humørsvingende som alle andre, og for det andet glemmer man at holde øje med sine egne børn, når man har travlt med at kigge efter andre mennesker. For det tredje er det bare utrolig svært at generalisere over mennesker, man tilfældigvis møder i sin sommerferie.

Derfor er det fortsat et ubesvaret spørgsmål, om solsikkesnoren er et vigtigt fremskridt i vores samfund, eller om det får mennesker til at identificere sig for meget med deres diagnoser. Mit sommerferieforskningsdesign viste sig at have visse metodiske svagheder, så jeg vil lade det være op til langt klogere mennesker at drage de endelige konklusioner.

Men nu ved jeg da i det mindste, at snoren findes.

Tak fordi du læste med.

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her