Jeg bor over for en mand, der går mig på nerverne. Han er på en måde et slags spejlbillede af mig. Han er lyshåret, knap 40 år gammel, underviser i pædagogik og har små børn, som han bruger meget tid sammen med. Men modsat mig, gør han alt med et overskud og en selvsikkerhed, der får almindelige opdragelsesudfordringer til at prelle af. Han bliver aldrig træt, han bliver aldrig slået ud af kurs, og han lader aldrig sine frustrationer gå ud over sine børn. Og så har han selvfølgelig tre børn. Og arbejder med pædagogik på et højere niveau end mig. Og tjener helt sikkert også flere penge end jeg gør.
Sidste sommer skete der noget, der er så Superdadagtigt, at jeg bliver nødt til at fortælle om det. Min kæreste skulle til folkemøde på Bornholm, og jeg skulle for første gang være alene hjemme med børnene i en hel weekend. Vi havde talt en del om, hvordan vi skulle gribe det an.
For det første ville vi lade være med at gøre det til noget særligt. Jeg er tit sammen med børnene, for jeg arbejder deltid, så vi er vant til at gøre alt muligt sammen: Børste tænder, tage tøj på, tage på legepladser, købe ind og så videre og så videre. På nær lige når det handler om at sove. Hjemme hos os har vi indrettet os sådan, så det primært er min kæreste, der har dem om natten, og så tager jeg dem om morgenen, så hun kan få lov til at sove længe. Det fungerer fint for os. Det betyder, at alle får udsovet, og børnene kender proceduren.
Så vi besluttede os for at forberede børnene på weekenden ved at tale med dem om, at det ikke er noget særligt: ”Det er jo fuldstændig, som det plejer. I stedet for at kalde på mor skal I bare kalde på far, hvis I ikke kan sove. Det bliver helt fint. Det skal nok gå. Og hvis I savner mor, kan vi jo bare ringe til hende.”
For det andet talte vi om, at jeg skulle blive i nabolaget med dem, så det hele blev mest muligt overskueligt. Så vi kunne køre efter de vante rutiner uden at skulle lave for meget om. En tur på de klassiske legepladser og måske et smut på fodboldbanen, så de kunne blive rigtig trætte. Noget simpel mad, frosne pizzaer eller spaghetti med kødsovs, så det ikke skulle blive for stressende. Og så de kendte putteritualer. Nøglen til den gode far-weekend syntes at være ro, hygge og regelmæssighed.
----
Inden min kæreste skulle til lufthavnen, sad jeg udenfor og lagde sidste hånd på en indkøbsseddel over ting, der er gode have i huset sådan en weekend, mens jeg tænkte over, at vi er ret gode til organisere. Jeg skulle lige til at skrive ”blød avokado”, da jeg hørte et jubelbrøl fra Superdadhuset. Jeg kiggede derover og så Superdad og ungerne vælte ud ad døren med fiskestænger og udstyr, der skulle proppes ind i bilens bagagerum. Et par minutter senere kørte de væk, og som altid dyttede de deres tre overskudsdyt, lige inden de drejede om hjørnet.
Lidt efter kom konen ud med en rullekuffert og en rygsæk, og selvom jeg kiggede koncentreret på min indkøbsseddel på en hold-op-hvor-er-jeg-fordybet-i-min-papirlap-agtig-måde, kom hun alligevel over for at sludre.
.-Nå, skulle de på fisketur?, spurgte jeg, da hun nærmede sig terrassen.
-Ja, det er de blevet helt bidt af. Hver gang jeg skal af sted, går de amok i aktiviteter.
-Skal du på weekendtur?
-Ja, jeg skal til folkemøde.
-Nå, sjovt, så kan det være, I kan følges, sagde jeg og pegede ind på min kæreste, der gik og pakkede de sidste ting: -Skal du også flyve med DAT?
-Nej, jeg tager altid færgen. Vi prøver at begrænse flyveriet.
(selvfølgelig)
-Skal du så også hjem søndag?, spurgte jeg.
-Nej, jeg skal faktisk blive til mandag. Jeg synes, det er meget fedt at være med til at pakke det hele ned.
-Det er lang tid, han skal være alene med børnene, hvad?
-Nej, det synes han ikke. Han er helt vild med sådan nogle weekender. I dag skal de fiske, og så skal de grille i haven i aften, hvor mormor og morfar kommer over.
-Altså dine forældre?!
-Ja, det ville børnene helt vildt gerne. Min far er gammel fisker, så de synes, det kunne være sjovt at grille fisk. Og i morgen har de arrangeret fest for 3. b, så der bliver hele haven lavet til teltlejr og skattejagt, og så kommer der 18 børn med deres forældre.
-18 børn? Imens han har ungerne selv!?
-Ja, han synes bare, det er fedt, der sker noget. På søndag skal de på stranden med en af dem fra pigefodboldholdet. Hvis vejret altså holder.
Alligevel vildt nok. Så skulle han holde teltlejr for hele klassen, mens han var alene med tre børn. Jeg prøvede at se cool ud, mens jeg forestillede mig, hvordan jeg selv ville gå i panik, hvis jeg stod over for sådan en weekend.
-Skal I så lave noget sjovt?, spurgte hun og afbrød min tankestrøm.
-Øh..ja…vi skal nok mest hygge os og bare lave stille og rolige ting. Nok mest her i kvarteret.
-Det er også dejligt. Det burde vi også gøre noget mere. Vi kommer altid til at lave sådan nogle vilde ting, men nogle gange er det også bare fedt at være derhjemme og tusse lidt rundt.
-Øh…ja..lige præcis.
-Nå, men jeg må også hellere se at komme af sted.
-Godt folkemøde.
-Ja tak. Hej hej.
-Hej.
Ja ja, selvfølgelig skulle han lave tusind aktiviteter, når han var alene hjemme med børnene, og selvfølgelig blev teltaftenen en stor succes, så min den ældste straks begyndt at plage om, om vi ikke også skulle holde sådan en. Men sådan er det bare med Superdad. Alt bliver gjort med overskud, og alt bliver altid en stor succes. Og jeg ved godt, at jeg burde synes, at det er sejt, men sådan har jeg det overhovedet ikke.
Jeg synes, det er skide irriterende.
Tak fordi du læste med.
Hvis du har lyst til at læse mere om Superdad, kan du gøre det her. Du har også som altid mulighed for at skrive en kommentar eller oprette et indlæg i Jagtstuen.