#118 Superdad holder sommerferie


Tegning: Josefine Najbjerg Hansen


Jeg bor over for en mand, der går mig på nerverne. Han er på en måde et slags spejlbillede af mig. Han er lyshåret, cirka 40 år gammel, underviser i pædagogik og har små børn, som han bruger meget tid sammen med. Men modsat mig gør han alt med overskud og en selvsikkerhed, der får almindelige opdragelsesudfordringer til at prelle af. Han bliver aldrig træt, han bliver aldrig slået ud af kurs, og han lader aldrig sine frustrationer gå ud over sine børn. Og så har han selvfølgelig tre børn. Og arbejder med pædagogik på et højere niveau end mig. Og tjener helt sikkert også flere penge, end jeg gør.


---


Vi har lavet en ret god sommerferieplan i år, hvis jeg selv skal sige det. Vi skal på familiehøjskole i en uge, hvor min kæreste og jeg skal spille teater, mens drengene skal løse mysterier og lege superhelte. Det er selvfølgelig en smule grænseoverskridende at skulle være sammen med så mange mennesker og lave ting ude af ens comfortzone, men forhåbentlig giver det også nogle gode oplevelser, som man kan huske i mange år fremover. Bagefter skal vi to uger i sommerhus på Mors og bare nyde naturen. Vi har fundet ud af, at når man er en by- og asfaltfamilie som os, er det en god ide at komme ud og få lidt frisk luft og sand mellem tæerne.


Ja, så alt i alt en ret god plan, og jeg har da også kun oplevet positive reaktioner, når jeg har nævnt det over for andre børnefamilier. Så siger de ”fedt” og ”spændende” og ”totalt overskudsagtigt”, og så bliver jeg lidt stolt over, at vi er blevet sådan nogle, der faktisk husker at få booket nogle sommerhuse og tjekket højskolekataloget.


---


Derfor havde jeg også okay med overskud, da jeg forleden blev stoppet af Superdad, der kom slentrende med sin Christianiacykel (den originale model selvfølgelig) og ville høre, hvad vi skulle i ferien.

-Os? Ja, vi skal på noget familiehøjskole, du ved, stille og roligt, teaterkursus og noget superheltehalløj til børnene. Har I aldrig overvejet sådan noget?


Jeg forsøgte at virke afslappet og naturlig, men i et øjeblik troede jeg rent faktisk, at jeg havde duperet ham. At jeg havde præsenteret ham for en ide, som han måtte tage hatten af for. Men det viste sig selvfølgelig, at han bare lige skulle trække luft ind.


-Hm…familiehøjskole....næh…når man nærmest er vokset op på en højskole og har holdt alle sine sommerferier der, så når man nok bare et mætningspunkt på et tidspunkt. Man kan måske sige, at vi er lidt på dannelsesnedtrapning ha ha.

-Øh nå, du har været meget på højskole eller hvad?, spurgte jeg.

-Ja ja, min far var højskoleforstander i mange år, så det er ligesom kommet ind med modermælken. Jeg tror også, det er derfor, vi synger så meget og går så meget op i fortællinger og den slags.

-Klart.

-Men fedt. Skal I andet?

-Ja, vi skal også til Mors og bo i sommerhus i to uger. Vi har fundet sådan et megalækkert sted med naturen helt tæt på. Hvad med jer?


Han kiggede på mig på den måde, han altid gør, hvor han lægger hovedet lidt på skrå, som om han lige skal vurdere, fra hvilken vinkel han kan trumfe min historie mest muligt.


-Os? Ja, det bliver også sådan lidt low key. Vi tager cyklerne og tager på ”Tour de shelter”, som vi kalder det. Bare ud i det blå og sove rundt omkring, hvor det føles allermest lækkert.

-Med alle 3 børn?

-Ja, selvfølgelig. Det ville da være pænt underligt, hvis den ene skulle blive hjemme i en måned ha ha.

-En måned?! Skal I cykle Danmark rundt i en måned med 3 små børn?


Jeg kom selvfølgelig til at lyde alt for imponeret.


-Ja, det kan da godt være, det kun bliver tre uger, men sidste år syntes de, at vi var af sted for kort tid, og vores oplevelse er, at vi rykker totalt tæt sammen, når vi eksempelvis bor i telt eller shelter i mange dage i træk.

-Vildt, jamen hvad laver I så om aftenen på sådan en tur? Kan det ikke blive lidt kedeligt?

-Jamen, hvis du vidste, hvor meget tid man kan få til at gå med et par fiskenet og et godt bål, lidt snobrød og et par sangbøger. Ja, og så tager jeg nok ukulelen med, så jeg kan spille lidt for os.


Jeg havde ikke mere at sige og kom pludselig i tanke om et imaginært zoommøde 5 minutter senere.


Endnu en gang følte jeg mig totalt knockoutet efter en samtale med Superdad, og han trumfede selvfølgelig lige ved med at sende mig et link til en guide over shelters og en sms med følgende ordlyd:


"Du skal prøve at tjekke denne her guide ud, hvis du en dag får overskud til en ferie, hvor I smelter totalt sammen med naturen.”


Ja ja, jeg ved godt, at jeg burde synes, han er flink og overskudsagtig og bare gerne vil hjælpe. Men det synes jeg overhovedet ikke. Jeg synes, han er skideirriterende, og der er en ikke ubetydelig del af mig, der er begyndt at håbe på stiv kuling og lokale skybrud i juli, så det ikke ligefrem er skideskægt at sidde ved et slukket bål og spise rå fisk og gennemblødte snobrød.


Tak fordi du læste med.



Hvis du godt kan lide at læse om Superdad, kan du finde ham flere steder på siden, men den allerførste historie finder du her. Husk også at der på dengodeopdragelse.dk udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Og endelig skal du huske verdens første (tror jeg) børneopdragelsesdag i Roskilde d. 2 oktober, som du kan læse om her.


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle