#123 Tankespind i legeland

Opdateret: aug. 10


Foto: Unsplash.com




Kl. 10:13 Jeg sidder i et legeland i Nordjylland med min computer og klimprer løs, mens børn og forældre bevæger sig omkring mig. Her er mange mennesker. Og meget larm. Jeg har besluttet mig for at skrive nonstop i en time (hvis mine unger ellers tillader det) og så se, hvad der kommer ud af det. Normalt skriver jeg kun, når der er stille, eller når mine drenge leger i stuen, men nu finder jeg ud af, hvad der sker, når rammen hedder ”larm og kaos”. Om jeg er er i stand til at gå i boksen, som banerytterne siger og udelukkende fokusere på min tekst.


Jeg må ikke lade mig distrahere. Jeg skal koncentrere mig. Nu står der en lille pige ved siden af mig og råber højt til sin bror, at hun ikke gider lege med kæmpeklodser mere, og selvom hun har skærebrænderstemme, og jeg har lyst til at bede hende om at dæmpe sig, lader jeg som ingenting og skriver videre.


Det skal nok blive godt det her. Jeg kan mærke det. Jeg er i stand til at holde forstyrrelserne ude, og måske er jeg i gang med at opfinde en særlig teknik, hvor jeg kan koncentrere mig under ekstreme forhold. Ja, måske kan jeg en dag holde kurser i det her og undervise andre skriveglade mennesker: ”Hvis du også synes, det er svært at finde gode skrivesteder, skal du bare sætte dig ind i et legeland og skrive koncentreret i en time – så vil du aldrig nogen sinde føle dig generet af almindelig larm igen.”



Kl. 10:20 Wow, en stor fadøl, som faren ved nabobordet netop har været oppe og hente! Er det 75 centiliter eller en hel liter!? Respektindgydende. Jeg er også tørstig. Jeg har været oppe siden klokken seks og pakket tasker og smurt madpakker og cyklet med to børn og skubbet min ældste søn op ad en kæmpebakke, så jeg selv var ved at gå i stå og vælte med den yngste siddende bagpå. Jeg kunne også godt drikke sådan en. Med skum og alting. Jeg har fortjent det, har jeg. Men jeg kan sgu da ikke gøre det her? Jeg kan da ikke sidde i et legeland klokken halv elleve om formiddagen og pelse en gigafadøl, mens mine to drenge løber rundt og leger.


Kan jeg?


No way.


Han ser ellers nærmest lykkelig ud, som han sidder der i sin undertrøje med et væld af tatoveringer ned af armene og tager sig en ordentlig slurk.



Kl. 10: 34 Legelandet er bygget sådan, at børnene kravler ind ad nogle små indgange, og så kan de bevæge sig rundt i tre etager, forbi forhindringer og rutchebaner og rebstiger, og der er bestemt ikke plads til voksne, men jeg har alligevel lige set en mor, der med vold og magt klemte sig derind….…nej, vent…der er en til, og hun sidder fast mellem to puder….nej, nu får hun vrikket sig fri…. det mindede et øjeblik om det Gurli Gris afsnit, hvor de er til fest i skumland og alle de voksne ender med at sidde fast, fordi de prøver at kravle ind og hente børnene.


Men hvorfor pokker vil mødrene også derind? Er de bange for, at børnene ikke selv kan finde ud? Eller at deres børn skal forulempe de andre børn? Eller selv blive forulempet? Eller handler det om den overvågning- og spejlingskultur, som jeg skrev en tekst om for nylig (som du kan læse her)? Jeg kan nu få øje på i alt 4 mødre, der kravler rundt på børneområdet, og nu er der to, der passerer hinanden og smiler, som om de prøver at sige: ”Ja, der er godt nok ikke meget plads til voksne herinde.”


Kl. 10:49 Nu står der to store drenge på cirka 10-11 år tæt på mit bord. De står i kø til den lille kiosk, hvor man kan få slush ice og franske hotdogs og bunker af is og chokolade. De snakker om hvad de skal have, og jeg kan forstå, at valget står mellem klassikere som Københavnerstang eller cola. I øvrigt et ret syret set up, hvor børnene først spurter rundt i timevis, for derefter at proppe sig med sukker, så de kan få energi til at spurte endnu mere rundt. Jeg tænker, at man bliver rimelig kuldret som barn, hvis man skal gennemleve mange dage i sådan et tempo. Men måske er det i virkeligheden den ultimative sommerferiedrøm: Tonse rundt, få sukker, tonse endnu mere rundt, få endnu mere sukker. Måske er det sådan nogle somre, man husker, hvor man havde armbånd og kunne være ligeså meget i pangfarvet legeland og badeland, som man overhovedet orkede. Alligevel rimeligt langt fra vores andres drømme om harmoniske børn, der kaster sten i vandet og leger tagfat og dåseskjul i naturen i timevis.


Tænk hvis intet slår legeland og sukker! Rimelig skræmmende tanke.


Så er det jo ekstra vigtigt, at jeg lærer at skrive og hygge mig herinde. Måske bliver vi efter i dag mødt af en tsunami af plagerier fra drengene, der vil i af sted igen og igen, og så bliver vi jo nødt til at vende tilbage, og så skal jeg jo kunne overleve. Ja, det er faktisk afgørende, at jeg bliver i stand til at koncentrere mig, hvis det her blot er den første af en lang række tekster, der skal skrives i et legeland.


Det slår mig pludselig, at det muligvis er den samme rejse, som fadølsmanden med tatoveringerne har været ude på. Måske startede han med at sidde og skrive eller løse sudoku, og så blev han langsomt nedbrudt af larmen, uroen og kaosset, så han til sidst følte et stærk behov for stimulanser. Ja, måske vil man om 5 år se mig sidde med en kæmpefadøl og en masse tatoveringer, og måske vil der ved nabobordet sidde en yngre mand med en computer, og måske vil jeg hviske til ham: ”skynd dig ud, mens tid er” eller måske vil jeg læne mig tilbage og nyde min kæmpefadøl og mærke beruselsen og tænke, at hver mand passer sit….



11:12 Tiden er gået om et minut. Jeg klarede den fandeme. Jeg har skrevet i en time nonstop uden større koncentrationsbesvær. Og om et øjeblik kommer min kæreste, og så vil jeg kalde på drengene, der sikkert ikke vil med, men så vil jeg minde dem om, at vi skal ud i selve forlystelsesparken, og så vil de sikkert med alligevel. Men bare de nu ikke vil i badeland. Det magter jeg simpelthen ikke. Badelandet er ligesom legelandet, bare endnu vildere, endnu mere pangfarvet og oven i købet fyldt med våde børn, der larmer. Jeg ved ikke, hvad jeg gør, hvis de kigger på mig med deres ”far-må-vi-ikke-nok-komme-i-badeland-sommerferie-hundeøjne.”


Så tror jeg seriøst, at jeg bliver nødt til at bestille en stor fadøl.


Tak fordi du læste med.


Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 14 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at blive en del af verdens første (tror jeg) børneopdragelsesdag i Roskilde lørdag d. 2 oktober med blandt andre Onkel Reje, Katinka og Svend Brinkmann. Det kan du læse mere om her

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle