#169 Farvel, du elskede iPad

Opdateret: 24. jun.


Foto: Unsplash.com

Så oprandt dagen, hvor 3.klasserne skulle aflevere deres iPads til den IT ansvarlige over på skolen. Nu skulle de skilles fra deres elskede devices, som de troligt har transporteret mellem skole og hjem hver dag i tre lange indskolingsår, hvilket omregnet til voksentid svarer til cirka 15 eller 20 år. De har dermed kendt deres iPad, lige så længe som deres klassekammerater. Og brugt oceaner af tid med den, fordi de har haft den ved hånden i skolen, om eftermiddagen, i weekender og ferier, og hvornår de ellers har haft behov for et lille skærmbreak.


Så måske har de ligefrem udviklet følelser for den? Min den store blev i hvert fald ked af det, og melankolsk, da det gik op for ham, at det var alvor: ”Ja, men skal jeg så slet ikke have en iPad? Hvad med alt det, jeg har gemt på den? Og er det så slut med at være på skærm?” Jeg kunne se, at han var ægte ked af det, og da vi snakkede om det, gik det op for mig, at han har ret mange minder, der knytter sig til apparatet. Han havde både lært at tage billeder på den, eksperimentere med slowmotion og udviklet And og Gorilla og en helt masse andet.


Så vi lever altså i et samfund, hvor børn er så meget på skærm, at de betragter dem som venner eller organismer, som de bliver følelsesmæssigt knyttet til. Og vi hører jo endda til hardlinerne, tror jeg, med alle vores regler (som du kan læse om her), så hvordan ser det ikke ud hos dem, hvor man lader børnene få endnu mere skærmtid?

Vælter det i disse dage rundt med forgrædte børn, der knuser og krammer deres skærme, fordi skolerne har valgt at inddrage dem som følge af overgange til mellem- eller udskoling eller som en konsekvens af kommunens nye og reviderede It politik?


Eller er det mig, der endnu en gang ser spøgelser og opfører mig som gammel mand i et halvungt legeme? Jeg ved det ikke. Men jeg tror det ikke.


Jeg tror, vi ved at udvikle en generation af skærmificerede zombiebørn, der bliver bedste venner med deres computere. Jeg læste en artikel for nylig om Mark Zuckerberg, der pønser at tage internettet et skridt videre, så man altid kan interagere med virtuelle væsner og være konstant "på" ved hjælp af nogle helt særlige teknologiske briller. Og det vil selvfølgelig betyde en endnu mere ekstrem tilknytning end nu, og måske er det allerede for sent? Måske er børnene allerede nu ved at udvikle sig til sådan nogle verdensfjerne robotbørn, og måske gælder det også mine unger? Måske vil de snart stoppe med deres fritidsaktiviteter og bare sidde derhjemme med deres firkantede øjne. Og måske betyder det, at vi slet ikke kommer til at se dem i deres teenagetid, udover når de lige åbner døren og råber grimme sætninger som ”Jeg tager til LAN fest over hos Carl Emil” eller ”Jeg overvejer seriøst at blive Koder eller programmør”. Eller måske ender de med slet ikke at få nogen uddannelse, fordi de bare vil sidde derhjemme og spille og gnaske chips og drikke cola. Og blive introverte. Og verdensfjerne. Og preppere og…


Godt at jeg har fået øje på det nu. Heldigvis venter der en sommerferie lige rundt om hjørnet. Og vi skal til Læsø. Hvor vi ikke har noget internet. Det bliver sgu her, vi laver en turnaround på den store. Her lærer vi ham om den baske natur og får ham til at mærke sig selv og huske, hvordan det er at kede sig og være i pagt med sig selv og elementerne. Og finde på noget sjovt at lege med, selvom man kun har en pind og nogle småsten. Ligesom vi andre gjorde. Det bliver skidegodt. Han glemmer alt om sin tidligere ven, Mr iPad, og måske kan han ligefrem blive sådan en, der viser de andre i klassen, at man sagtens kan have et dejligt liv uden at være konstant skærmificeret.


Men hov. Hvad med touren? Vi bliver sgu nødt til at følge med i touren, når den starter i Danmark. Det må vi lige finde en løsning på. Der må være en campingplads med fjernsyn i nærheden. Eller en slags mobilt internet, så vi kan sige til drengene, at det kun giver adgang til cykling…. og måske lige superligaen og de europæiske kval-kampe, som starter helt vildt tidligt i år. Men så heller ikke mere. Det er vigtigt, at vi er konsekvente og lærer dem, at man sagtens kan leve et dejligt liv uden at lade sig styre af kommercielle og stærkt vanedannede universer uge efter uge hele året rundt.


Tak fordi du læste med.



Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 13 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her




0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle