#353 Nytårstalen

Kære læsere

Så er det endelig blevet tid til den store nytårstale, og lad mig starte med et tage et kig ud på den store verden: Den er desværre stadig fucked. Alting sejler, gamle imperialistiske mænd forhandler fred på andres vegne, Kina rasler med sablen, USA ledes af en kolerisk løgnagtig tosse, og diktatorerne har det som fisk i vandet. Klimaet er også helt til rotterne. Ingen gider gøre noget ved det (på nær ham der blev basket i hovedet af en garder). Så hvis du overvejer at sætte børn i verden i disse år, vil jeg råde dig til at lukke øjnene for klodens overordnede tilstand og så ellers håbe på, at der kommer en god løsning i morgen.

I Danmark har opdragelsesdebatten raset derudaf i 2025, fordi undervisningsministeren besluttede sig for at kaste en håndgranat ind i den pædagogiske debat og lancere begrebet PDO'er, pissedårligt opdragede unger, hvilket fik halvdelen af befolkningen til at gå amok i arrigskab, mens den anden halvdel synes, det var lige på kornet.

Personligt har jeg følelsen af, at der lige nu kører to pædagogiske godstog i høj fart med retning mod hinanden. I det ene er Tesfaye lokofører, mens børnenes minister Mette Frederiksen er konduktør, altså præcis samme bemanding som for nylig kørte en socialdemokratisk kampagnebus ind i det største valgnederlag i nyere tid. Deres togvogne er lastet med termer som disciplin, fysisk indgriben, autoritet, tilpasning til fællesskabet og en længsel efter den ærlige direkte tone, som man blandt andet kender fra byggepladserne (læs eventuelt denne tekst om Tesfayes hjerne). I det andet tog sidder skoleforsker Louise Klinge ved rattet, mens en masse frustrerede forældre står lige bagved og fortæller deres personlige anekdoter. Nogle af forældrene er fra dokumentarserien skolens tabte børn (som du kan læse om her ) og ellers er toget fyldt med skolelærere, pædagoger og forældre, der siger sætninger som: Vi bliver nødt til at tilpasse fællesskaberne til børnene, lærerne skal have bedre arbejdsforhold, skolen trænger til flere ressourcer, og vi bliver nødt til at forstå, at børn ikke opfører sig dårligt med vilje? Diskussionen bliver mere og mere fastlåst, og de to tog synes at nærme sig et kollisionspunkt. 

Og den nye skolereform, undskyld, man siger ikke reform på skoleområdet fordi ordet er forbundet med stor svie og smerte, så man siger i stedet "aftale". Den nye skoleaftale har ikke gjort det bedre. Endnu en gang har politikerne demonstreret, at de ikke tør sætte skolen fri på de områder der virkelig batter noget. Man tør ikke slække på minimumstimetallene, give mulighed for at afskaffe karakterer eller i det hele taget udstyre lederne med den frihed, eller økonomi, der for alvor ville kunne gøre en forskel. I stedet kratter man i overfladen, mens man stiltiende ser på, at forældrene stemmer med fødderne og vælger privatskolerne til, mens folkeskolen står tilbage med mere og mere uoverstigelige økonomiske og inklusionsmæssige udfordringer.

I Roskilde har jeg fulgt skoleområdet tæt og været med i netværket sammen om folkeskolen, hvor centrale aktører på skoleområdet har mødtes og talt om blandt andet ”den store omstilling”, hvor midler skal kanaliseres fra specialområdet til almenområdet (ligesom man prøvede i 2012, hvor det gik helt galt) og mit indtryk er, at børne- og skoleudvalget er meget interesseret i at finde gode løsninger og lytte til fagpersoner og forældre, og det glæder mig at se, at der er så mange kloge hoveder, der kaster en masse timer i at skabe en god skole i byen. Jeg håber meget, at ånden bliver den samme, når det nye børne- og skoleudvalg trækker i arbejdstøjet lige om lidt. Og der er bestemt noget at tage fat på. For selvom jeg plejer at sige, at Roskildes skoler ligger i superligaen, så er flere skoler temmelig nedslidte, ligesom skolevæsenet også her i byen er underfinansieret og trænger til en stor økonomisk håndsrækning.

I bofællesskabet går det også fint, her er der lidt vinterdvale lige nu, hvor selv fællesspisningen er sat på pause. Men om lidt starter vi op igen. Med fællesmøder, som nogen synes er fantastiske og andre synes er for lange. Og arbejdsdage, som nogle synes er fantastiske og andre vil have færre af. Og fællesspisning, som nogle synes er fantastiske, mens andre synes, at de er for kødfyldte eller for vegetariske. Bofællesskab er en konstant træning i kompromis og kunsten at indgå i forpligtende relationer. Men det er også en konstant påmindelse om, at mennesker bliver stærkere af at foretage sig noget sammen med andre. Det er bare sjovere at spille fodbold, når der er nogen at spille mod. Overordnet tror jeg, det er sundt for moderne mennesker jævnligt at blive tvunget til at tænke i andre menneskers behov, især dem man ikke umiddelbart deler værdier med. Jeg tror på, at det styrker rummeligheden og empatien samlet set.  

Herhjemme er alt også fint, og jeg kan mærke, at problemstillingerne ændrer sig. Nu er udfordringerne ikke logistik, flyverdragter, bleer og søvnløshed, men derimod skærmtid, pligter, evnen til at komme op i skole og lektielæsning. Udfordringerne er ikke blevet færre, men de har antaget en ny karakter.  

Hjemmesiden har det også fint. Jeg er superglad for, at du troligt læser med, for det er som bekendt sjovere at skrive, når nogen læser. I 2025 har jeg haft en del af teksterne i POV international, ligesom jeg også jævnligt har skrevet for Tipsbladet og folkeskolens fagblad. Jeg var også et smut i Go morgen Danmark og tale om tillidsbaseret børneopdragelse, ligesom jeg blev brugt som opdragelsesekspert i et par artikler fra fynske medier. Så nogle af teksterne finder en vej ud i verden, som for eksempel den om AI og den om kontorbørnene , mens andre lever et mere stille liv (som for eksempel den om Bjarne Corydon, som jeg selv synes er god, men som ingen tilsyneladende gad at læse).

Men jeg fortsætter naturligvis min utrættelige rejse med at udgive tekster hver fredag, indtil min yngste fylder 18. Nu mangler jeg "kun" ti år.

Tusind tak fordi du fortsat læser med og rigtig godt nytår!  

Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 10 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her